07 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Klimakrisen kan ikke løses uden nedrustning

Læserbrev

Klimakrisen kan ikke løses uden nedrustning

Militærets enorme CO2-udledning skal nedbringes kraftigt og medregnes i klimaaftalerne i alle lande, skriver Poul Eck Sørensen fra Esbjerg Fredsbevægelse.

Er du klar over, at USA's militær har et olieforbrug, der er mere end dobbelt så stort som de cirka 257 millioner biler, der kører i USA? (kilde: Brown University, Watson Institute (Costs of War Project).

Hvis klimakrisen skal løses, skal militæret i den grad også reducere sit CO2-udslip.

NATO har et militærbudget, der er cirka 14 gange større end Ruslands, så russiske ledere ville være idioter, hvis de angreb NATO, men NATO har brug for fjendebilleder for at få flere penge til militæret.

USA's magt er afhængig af adgangen til enorme olieressourcer. Derfor har USA på en løgn angrebet Irak og overtaget olieproduktionen. Af hensyn til beskyttelse fra USA støtter vi blindt USA og har dermed bidraget til USA's overtagelse af olieproduktionen i Irak. Dette har gjort irakerne fattigere og skabt et sønderbombet land med radioaktive områder.

I Venezuela ønsker USA at indsætte en præsident, der er uddannet i USA, og som gerne vil lade olieproduktionen overgå til amerikanske firmaer. Vi støtter også denne præsident, selv om han ikke er valgt, men vi støtter jo USA af hensyn til os selv. Dette vil betyde, at de fattige i Venezuela vil få det hårdt, men det bekymrer os ikke. Sanktionerne fra august 2017 til august 2018 kostede Venezuela 8,4 milliarder dollars og var direkte medvirkende til, at 40.000 mennesker mistede livet, blandt andet på grund af mangel på medicin. USA “indefryser”/stjæler venezuelanske værdier for 7 milliarder dollars.

Det er også derfor, USA ønsker et systemskifte i Iran. Det er ikke af hensyn til demokratiet i Iran. Hvis USA udformede udenrigspolitikken efter moralske værdier, havde USA ikke Saudi-Arabien som meget nær allieret. USA truer virksomheder, der vil have økonomisk samkvem med Iran, med ikke at kunne komme ind på det amerikanske marked, og vi gør ikke noget.

NATO taler om, at Rusland er farlig, for at skabe grundlag for en øget oprustning og styrke USA's vej til total dominans – et ønske, der tydeligt kommer til udtryk i USA's genoptagelse af tanker om krig i rummet, trods aftaler for rummet som et fredens område uden våben underskrevet af mange lande i verden, blandt andre Rusland og Kina (PAROS).

NATO taler om, at Rusland er farlig grundet annekteringen af Krim – et område, som blev givet til Ukraine mod befolkningens ønsker, og som nu tydeligt har stemt for at være en del af Rusland. Hvis denne handling er udtryk for, at Rusland er farlig, hvad er Irak-krigen så udtryk for? NATO har et militærbudget, der er cirka 14 gange større end Ruslands, så russiske ledere ville være idioter, hvis de angreb NATO, men NATO har brug for fjendebilleder for at få flere penge til militæret.

Dette enorme militære forbrug tager ressourcerne fra vedvarende energi, social udvikling med mere og bringer os let i økonomisk krise. Irakkrigen 2003 til 2007 kostede et astronomisk beløb og blev gennemført for lånte penge. Finansverdenen lånte gerne Pentagon pengene – penge, som den ikke havde. I 2007 fik vi så finanskrisen!

Et vigtigt land som USA medregner ikke militærets CO2-udledning.

Hvis vi vil have velfærd og en bæredygtig udvikling, skal vi have nedrustning, konfliktløsning, og militærets enorme CO2-udledning skal nedbringes kraftigt og medregnes i klimaaftalerne i alle lande.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jan. 2020 - 13:35   22. jan. 2020 - 13:59

Læserbrev

af Poul Eck Sørensen, Esbjerg Fredsbevægelse
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).