Det siges, at man ikke skal krænke folks retsbevidsthed. Det strider mod, hvad vi finder moralsk rigtigt.
Aalborg Portland fik lov til at nøjes med at reducere sin CO2-udledning i 2030 med 30 procent, selvom Danmarks reduktionsmål er 70 procent.
De fleste mener for eksempel, at en person skal stilles til ansvar, hvis vedkommende har begået lovbrud eller ødelagt andre menneskers ejendele. Hvorfor gælder det ikke, når en virksomhed forurener med CO2-udledning til skade for klimaet?
Aalborg Portland, Danmarks største CO2-udleder, fik i september lov til at nøjes med at reducere sin CO2-udledning i 2030 med 30 procent, selvom Danmarks reduktionsmål er 70 procent. Det betyder, at andre skal reducere med mere end 70 procent for at modsvare den rabat, som Aalborg Portland har fået.
Her kommer retsbevidstheden ind. Det krænker min og givetvis også andres retsbevidsthed, at Aalborg Portland kan få lov til at fortsætte med at ødelægge klimaet uden at skulle betale.
Det er et generelt princip, at forureneren betaler. Det bør også gælde for Aalborg Portland og andre virksomheders CO2-udledning. Det kan for eksempel ske i form af CO2-afgifter.
Desværre blev CO2-afgifterne ikke indført i forbindelse med den såkaldte grønne skattereform, selvom Klimarådet, mange klimaeksperter, ja regeringen selv er enige om, at CO2-afgifter er den billigste og mest effektive vej til at reducere CO2-udledningerne.
Holland og Sverige har allerede positive erfaringer med CO2-afgifterne, så det er bare om at komme i gang. Lavtlønnede grupper skal selvfølgelig kompenseres med den grønne check, så afgifterne ikke rammer socialt skævt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278