11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kollektiv trafik bliver skåret ned

Kollektiv trafik bliver skåret ned

Frederikssund Kommune har sparet op mod 30 procent på den kollektive trafik.

Da Frederikssund Kommune endnu bestod af fire kommuner, tilrettelagde kommunerne deres kollektive trafik forskelligt.

Jeg hørte til Skibby Kommune. Her besluttede byrådet omkring år 2000 at lægge skolebussernes kørsel sammen med den køreplanslagte buskørsel. Det gav flere busafgange. For at imødekomme et stigende behov for busforbindelser, indførte Skibby Kommune telebusserne.

Efter at vi er indlemmet i Frederikssund Kommune, blev telebustilbuddet udvidet til Jægerspris med. Men telebusserne formål blev gradvist undermineret ved, at de fik mere bundne opgaver som indsættelse på ordinære busruter for at spare på buskørslen.

I forbindelse med kommunesammenlægningerne blev der reguleret på skoledistrikterne. Det har fået udgifterne til transport af skolebørn til at stige voldsomt og har udhulet den kollektive befordring til alle os andre.

Når telebussernes kontrakterne udløber i 2015, mangler der busdækning for eksempel på rute 315 og 318. For at kompensere for disse forringelse, vi her har i vente, vil Frederikssund Byråd sikkert pege på en flekskørsel løsning. Flekskørsel skal dække de tider, hvor busserne ikke kører.

Flekskørsel skal vi betale særskilt til, mellem 24 og 100 kroner hver vej for en voksen og halv pris for børn. Har man et periodekort, kan det ikke anvendes her. Det betyder, at skoleelever, studerende, arbejdere og pensionister, der har betalt for deres rejser i forvejen, ingen rabat får på fleksrejserne. Det bliver halv taxipris. 

Må vi bede om flere busafgange også om aftenen.

Vi har tabt cirka hver tredje passager på de lokale busruter, hvordan vil byrådet vende denne tragiske udvikling? Har byrådet ikke fået sparet på et forkert område, Det blev ikke bare fem procents nedskæringer, men snarere 30 procent. 

Forkortet af redaktionen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. apr. 2014 - 13:14   22. apr. 2014 - 13:15

Læserbrev

af Jan Vogel, Venslev