De offentlige arbejdsgivere vil med deres storlockout erklære krig mod fagbevægelsen og hele den offentlige sektor. Deres plan er på en og samme tid at tømme strejkekasserne og tvinge fagbevægelsen i knæ. Sidst var det lærerne – nu er det hele den offentlige sektor, man vil tvinge i knæ.
De offentlige arbejdsgivers mulighed for lockout er et fuldstændig vanvittigt og helt urimeligt konfliktvåben. Det må der i fremtiden gøres op med.
Fagbevægelsen står samlet bag en solidaritetspagt, som betyder, at man vil kæmpe sammen for fælles krav.
Regeringen har fra starten lagt kursen for alle de offentlige arbejdsgivere. Den har en dobbeltrolle som arbejdsgiver, men har også magten til at tvinge sin vilje igennem ved et hurtigt regeringsindgreb, og dermed sætte Den danske arbejdsmarkedsmodel ud af kraft.
Dette kan kun forhindres ved et massivt folkeligt pres!
Ved disse overenskomstforhandlinger står fagbevægelsen samlet bag en solidaritetspagt, som betyder, at man vil kæmpe sammen for fælles krav om reallønsstigninger, særlige puljer til lavtlønnede og kvindefagene. Man står samlet bag lærernes krav om en arbejdstidsaftale og de statsansattes forsvar af deres betalte frokoster.
Byggefagene i Aarhus, bakker fuldt ud op om de offentligt ansattes helt rimelige krav.
Det er tiden at sige stop og stå sammen med de offentligt ansatte, der ikke alene kæmper for deres egne løn og arbejdsforhold, men også kæmper for den kollektive velfærd.
Støt de offentligt ansattes overenskomst-kamp. Ja til velfærd – Nej til skattelettelser.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278