29 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kvæler mennesker på flugt

Kronik

Kvæler mennesker på flugt

Frederik Scheuer om stærke, men truede mennesker på den græske ø Chios: "Det langsommelige asylsystem kvæler mennesker på flugt."

1 af 1

På den græske ø Chios vandrer mere end 4000 menneskeliv rundt – alle med et håb om frihed. Den frihed du og jeg kender. Den frihed til at bevæge sig frit rundt mellem det vidtrækkende himmelhvælv. Den frihed til at leve og ikke være fanget.

Sådan er det ikke for flygtningene på de græske øer. Et yderst tilbageholdende asylsystem fjerner livsmodet fra flygtninge, som ingen mulighed har for at udnytte den gensidige menneskeret, som kaldes "fri bevægelse".

Et systematisk asylfængsel

"Jeg elsker mit liv. Jeg er stærk. Jeg er smuk. Jeg er fri". Sådan lyder det fra en af Robbie Williams velkendte sange. I øjeblikket er der op imod 50.000 stærke og smukke liv, som længes vildt efter at blive et frit menneske – fri fra inhumane og urimelige forhold, som deres levevilkår er og længe har været på de græske øer.

"Den langtrukne og uretfærdige asylproces giver ingen forhåbninger", fortæller en af de flygtninge, som nu er blevet frivillig hos en af de opererende NGO’er. En mand ved navn Faraz er flygtet fra forfølgelse i Irak på grund af hans kulturelle baggrund. Det langsomme europæiske diplomati kvæler frie mennesker. Et langsomt asylsystem dræber forhåbningen om et liv.

Hverken asylansøgere, medlemslandene eller systemet har glæde af ineffektive asylprocedurer eller lange ventetider.

"Jeg føler mig fanget – jeg er fanget. Jeg har ventet i 13 måneder og har ingen idé om, hvornår jeg vil få besked", udtaler Faraz. En 13 måneders pinefuld uvished om fremtiden. Han har endnu ikke fået svar. En uvished som kun forlænges dag for dag.

Ifølge den spanske lægefaglige organisation SMH, der opererer i et tæt samarbejde med Læger Uden Grænser, er Camp Vial et systematisk stressfremkaldende center, hvor psykiske lidelser nemt kan forekomme.

"I en flygtningelejr som Camp Vial, hvor ens liv er konstant udfordret, dér har ventetiden en afgørende indvirkning i at fremprovokere stress og usikkerhed", siger Alvaro Lucas fra SMH. Det er en determinerende ventetid, som dermed kan resultere i depression og fortvivlelse over asylansøgerens liv og fremtid.

På de græske øer kvæler man livspotentialer, og den vurdering fremsætter jeg, at siden min ankomst til øen Chios har jeg mødt mennesker, som er villige til at hjælpe og tage del i vores fælles verden.

"Jeg har haft en følelse af, at mit livsmod var taget fra mig i den periode, hvor jeg ikke var frivillig. Nu arbejder jeg som frivillig her på øen, og det hjælper mig med at bekæmpe min modløshed overfor livet." Faraz udtalelse viser, hvordan han formår at holde en spinkel livsflamme i live med håb og viljestyrke.

I de organisationer, som opererer på Chios, er flygtninge blevet en integreret del i deres arbejde. Folk med ekspertise i alt indenfor konstruktionsarbejde, lægefaglige kompetencer, sociale og lærerfaglige kompetencer yder dermed uundværlig hjælp til andre kriseramte flygtninge. Den type menneskelige værdier, kompetencer og egenskaber burde anvendes på en helt anden måde end at spærre dem inde i et fejlagtigt asylsystem.

Katharina som er autoriseret advokat, der arbejder som frivillig i lejren, beretter om det systematiske asylfængsel:

"Først bliver en flygtning registreret med sit fingeraftryk i Grækenland, hvorefter han eller hun afventer, at det bliver vedkommendes tur til at blive spurgt om personlige spørgsmål, og "hvorfor man er flygtet fra sit hjemland", i et flere timers langt interview". En procedure som er uudholdelig. For efter flygtningens interviewsamtale venter der lange behandlingsmåneder, før der er svar fra de græske myndigheder.

"Det er en samlet procedure, der kan vare år", lyder det fra Katharina.

Danmark og Europa må snart få øjnene op for, at den tilbageholdende asylpolitik ikke er løsningen.

En rutsjebanetur af følelser og falske forhåbninger – "om der nu er svar eller ej" – for de neglebidende flygtninge, som nu skal igennem dette dræbende forløb.

Det er en lang procedure, som har været med til at igangsætte et stigende erhverv af menneskesmuglere og uautoriserede advokater.

"Jeg har ventet 8 måneder på mit interview. Jeg havde ikke tålmodighed til at vente på mit svar fra mit interview. Jeg har betalt en ‘illegal’ advokat, som skulle fremskynde processen – men nu har jeg ventet yderligere en måned. Det er spild af penge. Det hele er korrupt", lyder meldingen fra en frustreret mand fra Afghanistan, som ønskes at holde sit navn anonym grundet forsøg på at "undslippe" procedurens enerverende forløb.

Danmark og Europa må snart få øjnene op for, at den tilbageholdende asylpolitik ikke er løsningen. Et koldblodigt og fejlagtigt asylsystem ødelægger og determinerer menneskeliv. Det langsommelige asylsystem bidrager kun til mere svindel og korrupte erhverv, som forvolder mere skade på de mange mennesker, som søger asyl.

Der er i øjeblikket forhandlinger om at hente børn fra Lesbos til Danmark, men regeringen nægter at optræde solidarisk over for uledsagede børn og hente dem hjem fra umenneskelige forhold – en umenneskelig attitude.

Deres argument er, at det vil profitere industrien af menneskesmugling. Det er ikke sandt! Den nuværende afskrækkelsespolitik får mennesker på flugt til at finde andre alternativer og veje til Europa, en dyr og farlig vej til Europa.

Menneskeliv i flygtningelejren

De gode oplevelser af menneskelige livs potentialer skal styrkes og ikke udsultes. Hvor meget lidelse af psykiske og fysiske mén kan et menneske klare? Ingen. Hverken asylansøgere, medlemslandene eller systemet har glæde af ineffektive asylprocedurer eller lange ventetider. Det har fatale konsekvenser for nødstedte mennesker, der befinder sig i meget sårbare situationer.

Det er mennesker, som ikke skal forhindres det frie liv. Det er menne-sker, som har så meget at byde på. Det er men-nesker som du og jeg.

"Hvis man reelt vil sikre retten til at søge asyl i EU og samtidig have et effektivt asylsystem, er man nødt til at adressere nogle af de helt grundlæggende udfordringer i systemet fremfor at risikere, at de grove krænkelser af asylansøgeres rettigheder, som vi ser i de græske hotspots, fortsætter."

Citat af Charlotte Slente fra Dansk Flygtningehjælp i en artikel fra Altinget. Det er uholdbart at overlade ansvaret til nogle få medlemsstater ved EU's ydre grænser. Det medvirker til de krisesituationer, vi ser på de græske "flygtninge"-øer.

Et retfærdigt asylsystem skal grundlægges af en europæisk, stærk og fælles solidarisk løsning, der vægter en politik omkring retssikkerhed frem for en alt for forhastet asylprocedure.

En fælles, solidarisk ansvarsdeling kan bidrage til en retfærdig asylproces og reducere ventetiden for mennesker, der søger om beskyttelse fra krig, forfølgelse eller ødelæggelse. Dér må Danmark steppe op og gå forrest!

Det er vores pligt som Europæisk Union at fylde disse mennesker med håb og livsmod.

Det er vigtigt, at der opretholdes en stabil psykisk mentalitet, så mennesker, som flygter fra krig og ødelæggelse, ikke gør skade på sig selv eller andre – og samtidig har livsmod og overskud til at leve og være en del af vores fælles verden.

Det langsommelige europæiske asylsystem kvæler mennesker. Det drejer sig om mennesker, som har mange kvaliteter og kompetencer. Det er mennesker, som ikke hører til i indhegnede lejre. Det er mennesker, som ikke skal forhindres det frie liv. Det er mennesker, som har så meget at byde på. Det er mennesker som du og jeg.

"Jeg vil være fri. Jeg vil arbejde. Jeg vil have mit hus tilbage. Eller jeg vil bare have tag over hovedet, der ikke drypper med vand, når det regner. Jeg vil leve sammen med min familie igen. Jeg vil snakke med mine venner og fortælle sjove historier", siger Tariq, som er en uledsaget syrisk familiefar, der bor alene i et ubeboeligt telt, mens hans familie opholder sig i Libanon.

Spørgsmålet er hvornår, og om hans ønsker bliver til virkelighed.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. dec. 2020 - 16:20   21. dec. 2020 - 16:26

Kronik

af Frederik Scheuer, København
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).