06 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kvindemuseets navn

Åbent brev

Kvindemuseets navn

Vi vil alvorligt opfordre jer til at ændre beslutningen om et navneskifte. Der er meget at miste. Meget at sætte over styr, skriver Kirsten Krogh-Jespersen og Anne-Mette Kruse til bestyrelse og ledelse på Kvindemuseet.

FOTO: Kvindemuseet
1 af 1

Åbent brev til bestyrelse og ledelse på Kvindemuseet fra Kirsten Krogh-Jespersen og Anne-Mette Kruse

Museer verden over fortæller os især om mænds indsats gennem historien. Det samme gør litteraturhistorien, kunsthistorien, musikhistorien og alle andre historier, vi kender. Kvinders historiske indsats derimod skal der skridt for skridt kæmpes for at få plads til alle de steder, hvor den fælles historie fortælles.

Det tager mange år at oparbejde et brand, og det har Kvindemuseet opnået. Det tager mange år at skabe et nyt, og lige nu står en ny #MeToo-generation af unge feminister parat til at tage Kvindemuseet til sig.

I dag hvor mange af os glæder os over, at kvinders historiske kamp for et demokrati for alle har inspireret minoriteter inden for alle kategorier, er det vigtigt at huske og fejre kvinders historiske indsats fra kampen om stemmeretten til #MeToo.

Vi behøver ikke ændre Kvindemuseets navn for at byde arbejderkvinder, mandlige feminister, Black Lives Matter og LGBT+ velkommen. De rummes allerede i navnet og i historien om kvinders indsats for at udvide demokratiet.

Derfor vil vi alvorligt opfordre jer til at ændre beslutningen om et navneskifte. Der er meget at miste. Meget at sætte over styr.

Museet er oprettet for at belyse alle kvinders vilkår. Vi er sat i verden for at forske, dokumentere, indsamle erindringer og genstande, formidle kvindeerfaringer og bidrage til en forståelse af kvindeliv før og nu – hos os og i verden. Siden er opgaven blevet udvidet til ud fra et kvindehistorisk og feministisk perspektiv at belyse ”køn” og ”pigers og drenges fortællinger”.

Vi har været aktivt med hele vejen fra stiftelsen af Kvindemuseet. Kvindemuseet som kultursted, indsamlingssted og udstillingssted er resultat af sejt og vedholdende arbejde udført at utallige kvinder igennem en lang årrække fra 1981.

Vi har repræsenteret Kvindemuseums-foreningen i to omgange i bestyrelsen. Vi var med til at skabe en institution – se den folde sig ud, mærke, hvordan den udviklede sig i samspil med meget forskelligartede kvinder fra byen og andre byer.

Politikere af forskellig politisk observans – kvinder fra fagbevægelsen, kvindeforeninger, ledige, arbejdende kvinder, akademikere, kvinder med forskellig seksuel orientering og kvinder med forskellig etnicitet. Vi ”netværkede” på kryds og tværs for det fælles mål.

Det gav mening og perspektiv i arbejdet at gøre verden opmærksom på kvindeliv. Og der er stadig brug for at kæmpe som kvinder for vore og andres rettigheder. Vores Kvindemuseum skal først og fremmest belyse kvinders liv og virke. Kvinder er en majoritet i verden, og vi vil ikke behandles som en minoritet.

Dette Kvindemuseum skal selvfølgelig rumme diskussioner og synliggøre andre undertrykte gruppers problematikker. At skifte navn er en glidebane tilbage mod usynliggørelsen og underkendelsen af kvinder.

Kvindemuseet, via belysning af kvinders historie, er stedet, hvor vi har respektfulde diskussioner om rettigheder for kvinder og andre grupper, der diskrimineres imod.

Vi lever stadig i skyggen af en patriarkalsk kultur og døjer med eftervirkningerne. Men progressive mænd har altid været med i kampen, og med #MeToo har flere mænd end nogensinde før i historien engageret sig i den fælles kamp.

Kvindemuseet er et lille museum og har begrænsede midler/ressourcer til at inddrage alle problematikker. Der skal prioriteres. Kvinder er ikke bare den halve verden, kvinder er en majoritet, der vedblivende behandles som en minoritet, og det er i kampen for at ændre den ulighed, at Kvindemuseet fortsat har sin berettigelse, og her, museet primært bør lægge sin forskning, udstillinger, arrangementer og publikationer.

Det tager mange år at oparbejde et brand, og det har Kvindemuseet opnået. Det tager mange år at skabe et nyt, og lige nu står en ny #MeToo-generation af unge feminister parat til at tage Kvindemuseet til sig. Det er både vigtigt, at de påtager sig den arv og gæld, der ligger i navnet/brandet, og at de fornyer den kamp for ligestilling, som der er brug for.

For os ville et stort forskningsprojekt om alle de mange #MeToo-erfaringer pege fremad og skabe sammenhold. Det er nu de skal indfanges, dokumenteres, analyseres og fortælles og fremvises!!

Tag kontakt til forskere og aktører fra alle miljøer. Sæt sejlene til, lav noget stort og unikt, som får folk til at strømme til Kvindemuseet. Under navnet Kvindemuseet har vi både historien med os og legitimiteten til at invitere alle med.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. dec. 2020 - 09:43   07. dec. 2020 - 15:37

Åbent brev

fra Kirsten Krogh-Jespersen og Anne-Mette Kruse
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).