Parlamentet i Tyrkiet har på grund af coronakrisen vedtaget en ny lov, der vil løslade omkring 90.000 ud af 300.000 fanger rundt om i de tyrkiske overfyldte fængsler. Loven vil dog ikke gælde for de politiske fanger, men derimod kun gælde for mordere, narkokriminelle og voldtægtsforbrydere. Mange af de politiske fanger er journalister, menneskerettighedsforkæmpere, forfattere, politikere, som i mange af sagerne alle er blevet terrordømt for simple sager, for at tale kritisk om Erdogan og AKP-regeringen.

Human Rights Watch har appelleret til Tyrkiet om, at de bør inkludere de politiske fanger, så de også løslades som led i at bekæmpe spredningen af coronavirus i fængslerne.

Human Rights Watch har appelleret til Tyrkiet om, at de bør inkludere de politiske fanger, så de også løslades som led i at bekæmpe spredningen af coronavirus i fængslerne.

Mange af anklagerne og de beviser, som de politiske fanger er blevet dømt på baggrund af, er stærkt mangelfulde, og dommene er i mange tilfælde i strid med menneskerettighederne jævnfør Human Rights Watchs Tyrkiet-direktør Emma Sinclair-Webb. De politiske fanger burde ikke diskrimineres og burde løslades sammen med de andre fanger i de overfyldte fængsler, siger Sinclair-Webb.

En af de politiske fanger er Selahattin Demirtaş. Demirtaş er demokratisk valgt til det tyrkiske parlament og med-formand for det pro-kurdiske HDP-parti. Han blev i 2016 fængslet og anklaget for at støtte terror, han står til at afsone en fængselsstraf på 142 år.

I Tyrkiet bliver man som bekendt anklaget for at støtte terror, når man arbejder for menneskerettigheder og for minoritetsrettigheder. I kølvandet på dommen mod Demirtaş bad ECHR (The European Court of Human Rights) Tyrkiet om at løslade Demirtaş.

ECHR fordømte dommen mod Demirtaş og anklagede Tyrkiet for at undergrave den fri og demokratiske politiske debat. Tyrkiet lyttede ikke til ECHR, og Demirtaş sidder stadigt fængslet i Edirne. Demirtaş’ hustru har forklaret, at hun er alvorligt bekymret for sin mand, da han er i risikogruppen for at blive alvorligt syg, hvis han bliver smittet med coronavirus.

Demirtaş’ hustru beretter endvidere, at de sanitære forhold i det fængsel, som Selahattin sidder i, er stærkt mangelfulde med dårlig hygiejne, og at fangerne ingen reel mulighed har for at beskytte sig mod coronavirus.

Demirtaş’ forsvarsadvokat Ramazan Demir har kaldt den manglende løsladelse af de politiske fanger, der er i risikogruppen, herunder Demirtaş, for en sikker billet i døden for de politiske fanger.

Gülten Kışanak er en anden af de politiske fanger, hvis liv er i fare på grund coronavirus. Kışanak er borgmester for HDP i Diyarbakir, som er den by i Tyrkiet, hvor der bor flest kurdere.

Hun blev anholdt i 2016 og blev idømt 14 års fængsel for at støtte en terrororganisation. Kışanaks familie har ikke haft mulighed for at besøge hende siden den 11. marts 2020, og familien frygter for hendes helbred.

Kışanak er i den risikogruppe, som coronavirus er særlig farlig for. Flere medier har beskrevet, at der er yderst kummerlige forhold i de fleste tyrkiske fængsler, uden sundhedsforanstaltninger der kan forhindre coronavirus i at sprede sig.

Vi er på vegne af FeyKurd i Danmark meget bekymrede for de politiske fanger. Ikke nok med at de er blevet uretfærdigt fængslet og fået helt uproportionelle domme, så fordømmer vi, at Tyrkiet fastholder dem i fængsel under denne verdensomspændende coronakrise.

Vi opfordrer de danske medier til at gøre den danske øvrighed og de danske myndigheder opmærksomme på denne uretfærdighed og diskrimination, der er for de politiske fanger i de overfyldte tyrkiske fængsler.