08 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Limfjordsforbindelse – alle muligheder må inddrages

Åbent brev

Limfjordsforbindelse – alle muligheder må inddrages

Alternativet, Enhedslisten og SF i Aalborg opfordrer borgmester Thomas Kastrup og transportminister Benny Engelbrecht til at se på alle forhold i den nye VVM-undersøgelse.

Åbent brev til borgmester Thomas Kastrup-Larsen og transportminister Benny Engelbrecht.

Beslutningen om, hvordan vi løser udfordringerne for den fjordkrydsende trafik i Aalborg-området på en miljø- og klimamæssig samt økonomisk bæredygtig måde, kræver en proces, hvor alle forhold og muligheder inddrages.

De ødelæggende konsekvenser for natur, miljø og klima blev undervurderet i den gamle VVM-undersøgelse.

Behovet for at gennemføre en fornyet undersøgelse af konsekvenserne ved udbygningen af motorvej E 45 med et ekstra tunnelrør underbygges af de nye beregninger, som trafikforskeren Anker Lohmann har fremlagt.

Behovet for at undersøge et alternativ uden en egentlig udbygning af vejkapaciteten underbygges af, at der i dag er langt flere konkrete forslag til forbedringer af mobiliteten uden en sådan udbygning, end der var, da den gamle VVM-undersøgelse fra 2011 blev udarbejdet.

Vi vil derfor opfordre jer til at sikre, at der udarbejdes en VVM-undersøgelse, som også indeholder en inddragelse af disse alternativer til en motorvej hen over Egholm.

Det er ikke mindst set i lyset af, at de ødelæggende konsekvenser for natur, miljø og klima blev undervurderet i den gamle VVM-undersøgelse, samt at Egholm-løsningen også ud fra en trafikmæssig vurdering fremstår som en dårligere løsning end alternativerne. Derfor er det nødvendigt at se på alternative løsning.

Med venlig hilsen

Anne-Dorit Harris, Alternativet

Per Clausen, Enhedslisten

Allan Norre Pedersen, SF

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. okt. 2019 - 14:53   31. okt. 2019 - 15:01

Åbent brev

fra Anne-Dorit Harris, Alternativet, Per Clausen, Enhedslisten, Allan Norre Pedersen, SF