Regeringen har her under coronakrisen betalt milliarder i hjælpepakker til erhvervslivet. Hjælpepakker der er med til at fastholde hundredtusindvis på deres arbejdsplads, og som er betalt med skattekroner.
Kommunisterne siger: Stop nasserøvene – nej til skattely. Det er Danmark og ikke EU, der skal bestemme over vores skattekroner.
Men vi ser også, at en række virksomheder, der har fået del i hjælpepakkerne, unddrager sig skattebetaling. De bor nemlig i skattely. Regeringen og Folketinget ville oprindelig forhindre, at de fik del i hjælpepakkerne, men EU ville noget andet. Det fik vi ikke lov til, da EU-kommissionen mener, at det er forskelsbehandling og strider mod principperne om kapitalens fri bevægelig i det Indre Marked.
Der er også virksomheder i Roskilde, som bor i skattely og samtidig har modtaget millioner af kroner fra hjælpepakkerne. Vi har kendskab Sportsmaster på RO's Torv, Lagkagehuset og Synoptik, begge i Algade.
Sportsmaster er i sidste ende ejet af Sport Retail Group PTE, som er i skattely på De Britiske Jomfruøer. De har ikke betalt selskabsskat siden 2014, men har modtaget godt 14 millioner kroner i lønkompensation.
Lagkagehuset ejes af Danish Bake Holding, som igen er ejet af to fonde i henholdsvis Luxembourg og på Jersey. Begge steder betragtes af eksperter som skattely. Lagkagehuset har ikke betalt selskabsskat siden 2017, men har modtaget godt 4,5 millioner kroner i lønkompensation.
Synoptik ejes delvis af en hollandsk fond, der er i skattely på øen Curacao i De Hollandske Antiller og i Bermuda. Derfor har Synoptik kun betalt 72,9 millioner kroner i selskabsskat siden 2014. Men de har trods det modtaget knap 25 millioner kroner i lønkompensation.
Kommunistisk Parti finder, at det er forrykt, at disse tre lokale virksomheder unddrager sig skat, men godt vil modtage statsstøtte. Det er ligeledes forrykt, at EU går ind og blander sig i, hvem vi skal betale hjælpepakker til. Kommunisterne siger: Stop nasserøvene – nej til skattely. Det er Danmark og ikke EU, der skal bestemme over vores skattekroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278