Dansk erhvervsliv mangler arbejdskraft, derom kan der ikke være tvivl, arbejdskraft med de rigtige evner, uddannelse og hurtighed samt vilje til løntilbageholdenhed.

Fyrede hjemsendte medarbejdere vil meget ofte hjemme blive betragtet som besværlige og vil derfor ikke kunne finde arbejde hjemme.

Det øvrige EU, specielt i østlandene som Polen med flere, har de samme problem, her er de dygtigste og hurtigste rejst til blandt andet Danmark, hvorved der bliver mangel på dygtige billige medarbejdere i hjemlandet. Polen har en gammel aftale med Ukraine, der gør det muligt at indføre ukrainsk arbejdskraft, der er villig til at gå til endnu lavere lønninger, dette betyder, at også Polen har indvandreproblemer.

Taberne i hele dette spil er de arbejdere, der ikke kan leve op til at være omstillingsparate og hurtige nok til at konkurrere med de mange millioner mennesker, der er parate til at rejse efter et arbejde og en løn, der bare er lidt højere, end den de kan få, hvis de overhovedet kan få noget, i deres hjemland.

Udbudsreglerne i EU gør, at store ordre, veje, broer, jernbane, militæret med mere oftest går til udenlandske virksomheder, der benytter billig importeret arbejdskraft.

Denne arbejdskraft lønnes ikke efter danske aftaler og er presset af, at hverken arbejdsgiver eller medarbejder kender til de danske krav til sikkerhed og arbejdsmiljø, samtidig med at de udenlandske medarbejdere frygter for fyring og hjemsendelse.

Fyrede hjemsendte medarbejdere vil meget ofte hjemme blive betragtet som besværlige og vil derfor ikke kunne finde arbejde hjemme, hvilket betyder, at de er fuldstændig uden indtægt.

EU har ingen socialpolitik og ønsker ikke en sådan, i langt de fleste EU-lande er det kun den katolske kirke, der kan give trøst og sammenhold, men ikke mad på bordet.