Vi står i øjeblikket midt i en alvorlig sundhedskrise og i en voksende økonomisk krise, men også i en klimakrise. Kapitalismens kriser hænger uløselig sammen, understøtter og forstærker hinanden og viser med tydelighed, at det nuværende system sætter profit før mennesker.

Fagbevægelsen spiller en afgørende rolle i at stille samfundsmæssige politiske krav om, at arbejderklassen ikke skal betale for krisen.

Det er ikke sundhedskrisen eller coronapandemien, der har skabt den økonomiske krise. Den har derimod været med til at udløse og forstærke den på kort tid. Sundhedskrisen har med andre ord forstærket ubalancerne i den kapitalistiske verdensøkonomi og har sat fokus på spørgsmålet om, hvem der skal betale for krisen, når den for alvor rammer alle dele af vores samfund efter coronapandemien.

Men allerede i dag ser vi, hvordan dele af borgerskabet og erhvervslivet midt under sundhedskrisen følger en snæver dagsorden, der sætter profit over menneskeliv.

Vi vil her give vores bud på retning og krav i kampen for at sætte mennesker før profit – og i kampen for at bevare og udbygge den kollektive velfærd.

Liv og folkesundhed kommer først

Først og fremmest handler det om at få overvundet coronapandemien, der rammer de ældre, de udsatte grupper, de fattige og de hjemløse hårdest.

De sundhedsfaglige myndigheder har lagt en strategi, hvis primære mål er at sikre behandlingsmuligheder i hospitals- og sundhedsvæsenet, en strategi der skal inddæmme og nedbringe antallet af smittede, indlagte og døde.

Vi støtter, at hensynet til folkesundheden og nedkæmpelsen af coronapandemien ubetinget har førsteprioritet, og bakker op om politiske beslutninger og statslige initiativer, som følger denne strategi.

Vi støtter:

• En oprustning af hospitals- og sundhedsvæsenet.

• Alle initiativer der sikrer de nødvendige testfaciliteter og de nødvendige hjælpe- og værnemidler.

• Udviklingen af en statslig koordineret videnskabelig indsats, der kan medvirke til hurtigst muligt at udvikle en vaccine.

• At staten sikrer egenproduktion af værnemidler, vacciner.

Hjælpepakkerne – den faglige og sociale kamp

Da Danmark lukkede grænserne i midten af marts, på linje med en række andre lande, blev der overalt skruet voldsomt ned for produktion og beskæftigelse. Hele brancher blev lagt ned, og i tusindvis af arbejdere blev opsagt eller hjemsendt. Arbejdsløsheden steg markant på få dage.

De store erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer rejste øjeblikkeligt krav om statslig kompensation for tab af produktion og indtjening. Regeringen svarede hurtigt igen med milliardstore hjælpepakker på betingelse af, at arbejdsgiverne ikke måtte fyre sine arbejdere.

Vi støtter:

• Bevilling af de såkaldte lønpakker til erhvervslivet for at forhindre massefyringer.

• At misbrug af statsmidler straffes hårdt.

• At virksomheder, der er i faglig konflikt, ikke kan modtage statsstøtte til betaling af løn.

I den nuværende situation er det ikke alle, der viser samfundssind. De store banker og finansinstitutioner har i lang tid søgt at beskytte deres milliardformuer for egen vindings skyld.

Vi støtter:

• Kravet om at virksomheder, der modtager statstilskud i form af hjælpepakker, ikke må udbetale udbytte til aktionærerne.

• At staten får aktier i de virksomheder, der modtager hjælpepakker, så værdien modsvares.

• Kravet om at bankerne skal udbyde lavtforrentede lån til virksomheder, der er ramt af coronakrisen.

• At forudsætningen for at der kan udbetales hjælpepakker til en virksomhed er, at virksomheden betaler skat i Danmark.

Når samfundet befinder sig i en dyb sundhedskrise og i en begyndende økonomisk krise, er der brug for alle de ressourcer, der kan rejses i samfundet. Det gælder de menneskelige ressourcer, og det gælder de økonomiske ressourcer.

Derfor skal de store hjælpepakker til erhvervslivet modsvares af hjælpepakker til arbejdere og socialt udsatte, der rammes af krisen. Der skal holdes en hånd under alle, der trues på helbred, overlevelse og økonomi.

Vi støtter:

• At der øjeblikkeligt indføres et coronatillæg på dagpengene.

• At alle på kontanthjælp eller andre sociale ydelser modtager et coronatillæg.

• At ingen under krisen kan udsættes eller tvangsflyttes fra deres bolig, uanset om dette sker med baggrund i økonomi eller i ghettoloven.

• At der igangsættes offentligt bygge- og anlægsarbejder – herunder grønne initiativer – for at øge beskæftigelsen.

Der er ingen tvivl om, at de overenskomstmæssige rettigheder står ved magt – og skal forsvares. Indgåede aftaler vil blive sat under pres som følge af den økonomiske krise.

Vi støtter:

• Kampen for at fastholde reallønnen.

• Kampen mod social dumping – herunder import af arbejdskraft uden hensyn til smittefare.

• En styrkelse af Arbejdstilsynet og den proaktive indsat imod coronavirus på arbejdspladserne.

• Kampen for faglig organisering og de kollektive overenskomster.

Hvem skal betale?

Det er vigtigt, at de sundhedsfaglige myndigheder og regeringen handler resolut i en tid med en dybtgående sundhedskrise. Alt andet er uforsvarligt og kan i værste fald udløse kaotiske tilstande.

Men de demokratiske rettigheder er ikke til salg. De må respekteres og efterleves, i takt med at sundhedskrisen overvindes.

Dette er ikke mindst vigtigt i forhold til de beslutninger, der træffes for at imødegå den økonomiske krise.

Allerede i dag er der således rejst en diskussion om, hvem der skal betale regningen for de mange hjælpepakker og for det voksende underskud på statens budget.

Det bliver en langvarig kamp. Den kommer til at gribe dybt ind i forhold til kommende forhandlinger om finansloven, forhandlingerne mellem regering, kommuner og regioner samt i overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2021.

Fagbevægelsen spiller en afgørende rolle i at stille samfundsmæssige politiske krav om, at arbejderklassen ikke skal betale for krisen.

Vi støtter:

• Kampen for en finanslov der udbygger den kollektive velfærd og stopper yderligere privatisering.

• Kampen for en skattereform der omfordeler fra de rige til de almindelige lønmodtagere.

• Kampen for en national og statslig styring af de store banker – så formuerne kan udnyttes til at løse samfundets behov.

Styrkelse af den nationale selvbestemmelse

Det voksende underskud på statens budget er på en række punkter i strid med EU-reglerne.

Men vi har oplevet betydningen af at håndhæve den nationale selvbestemmelsesret i en krisetid, hvor der skal handles.

Vi støtter kampen for den nationale selvbestemmelsesret og en frigørelse fra EU.

Vi støtter et opgør med kapitalens frie bevægelighed, som splitter arbejderne gennem massiv social dumping.

Vi støtter:

• At Danmark træder ud af finanspagten.

• Kravet om at skrotte budgetloven.

Til tiden der kommer

Den store frygt i samfundet har givet masser af næring til spekulationer i mange retninger. Såkaldte eksperter er i pressen og på de sociale medier kommet med alle mulige slags dommedagsprofetier og konspirationsteorier. Sådanne spekulationer tjener til at aflede fra de grundlæggende samfundsmæssige spørgsmål.

Efter vores opfattelse har sundhedskrisen først og fremmest understreget betydningen af et effektivt offentligt sygehus- og sundhedsvæsen.

Overalt i samfundet har vi oplevet utallige eksempler på, hvordan fællesskabet står stærkt – at fællesskabet udvikler sig og kan finde løsninger på de kollektive problemer.

Budskabet står derfor klart: Et stærkt og velfungerende fællesskab kan give den tryghed, som vi har brug for.

Hvis dette bringes videre til også at omhandle en fælles styring af samfundets formuer og værdier – så rammer vi socialismen – helt enkelt.

>> Læs artikel i Arbejderen: Coronakrisen viser behovet for at andet samfund