Det er en historisk kendsgerning, at overalt på kloden, hvor mennesket er trængt frem, er det sket på massiv bekostning af andre arter – nøgternt set er mennesket klodens største skadedyr.

Vi vil hellere have et teknologisk quickfix i form af eksempelvis en vaccine, så vi ufortrødent kan fortsætte vor destruktive færd.

Ikke desto mindre resulterer antropocentrisme og selvovervurdering i en overbevisning om, at vi behersker livet på Jorden på bedste vis. En overbevisning, der er blevet så dominerende, at vi er godt i gang med at udrydde vort eget livsgrundlag ved ødelæggelse af økosystemer og overskridelse af planetære grænser. 

Globalt produceres over 70 milliarder husdyr årligt. De planetære grænser overskrides i vid udstrækning grundet vor forkærlighed for fortæring af vore medskabninger. Dette efter at have mishandlet dem på mere eller mindre synligt bestialsk vis på markeder i Wuhan eller i dyrefabrikker. Tætpakkede dyrefabrikker, også kaldet stalde, som i udseende og gru minder om straffelejre.

At vi med disse foreteelser øger risikoen for egen udryddelse ved blandt andet zoonoser, biodiversitetstab, forurening og antibiotikaresistens er vi overordnet set ikke synderligt optagne af – vi vil hellere have et teknologisk quickfix i form af eksempelvis en vaccine, så vi ufortrødent kan fortsætte vor destruktive færd.

Hovmod står som bekendt for fald. Det er tvingende nødvendigt med et mere ædrueligt syn på os selv og vores adfærd. Læs eksempelvis bogen ”Big Farms Make Big Flu” fra 2016 af evolutionsbiolog Rob Wallace.

“I am pessimistic about the human race because it is too ingenious for its own good. Our approach to nature is to beat it into submission. We would stand a better chance of survival if we accomodated ourselves to this planet and viewed it appreciatively instead of skeptically and dictatorially.” E. B. White.