Der udvikler sig et absurd totalteater for øjnene af mig i danske medier i disse dage: Spørgsmålet om coronapandemiens mulige udvikling via danske mink (som udelukkende avles, lever og dør for at tilfredsstille markedet for dekadente statussymboler) drukner fuldstændigt i et sandt sensationsbombardement om, hvem der sagde hvad hvornår og med hvilken lovhjemmel.

Alt peger på, at denne tingenes tilstand truer livet på Jorden og helt akut menneskenes velfærd.

Og vupti handler det hele om trygge tandhjul og fjedre, som vi kender fra det gode, gamle politiske maskineri. Alt imens kan klodens katastrofekurs så uændret føre os tættere på det ukendte tidspunkt, hvor kapitalismens ødelæggelser af vores klode ikke længere kan heles.

Det på trods af at de menneskelige samfunds dyrehold og ødelæggelse af naturlige økosystemer i kombination med klimaforandringer efter alt at dømme er en afgørende faktor for, hvor ofte vira hopper fra dyr til mennesker og bliver til globale pandemier.

Det argumenterer læger og biologer fra blandt andet Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital for i en ny forskningsgennemgang.

Nyheden om forskningsgennemgangen kommer, samtidigt med at de menneskelige samfund er i fuld gang med at drive mere end en million forskellige plante- og dyrearter ud i udryddelse. Mindst en fjerdedel af Jordens arter er dermed truet. Det kan man læse mere om i Dharna Noors tankevækkende artikel i Jacobin.

Ikke bare et etisk spørgsmål

Arters uddød er oftest noget, som sker uden den store opmærksomhed. Der kan gå år, før forskere kan fastslå, at en art er forsvundet for evigt. Men selv den mest undselige arts endelige forsvinden kan have uoverskuelige konsekvenser.

Så skrøbelige og komplekse er vores økosystemer, at det er næsten umuligt for forskere i dag at kunne fastslå de konkrete årsager til, at virus fra eksempelvis flagermus vælger at hoppe over på netop et menneske. Men at det har at gøre med ødelæggelse af habitater og forandringer af økosystemer er mere end sandsynligt.

"De seneste 20 års forskning peger mere og mere i samme retning, og blandt andet har forskere fra Harvard Medical School tidligt været ude med hypotesen om sammenhæng mellem naturødelæggelser og stigende spredning af virusser til mennesker", siger professor Carsten Rahbek fra Center for Macroecology, Evolution and Climate på GLOBE Institute i en pressemeddelelse, som ikke har mødt den store mediebevågenhed.

Truslen mod biodiversiteten på vores planet er altså ikke bare et etisk spørgsmål, men sammen med klimaforandringerne et spørgsmål som må løses med henblik på en sikring af menneskehedens fremtid.

>> LÆS OGSÅ: Danmark dumper FN's mål om biodiversitet

Den største trussel mod biodiversiteten i dag er menneskets land- og havbrug. Ifølge IPBES går tre fjerdedele af verdens jord og næsten tre fjerdedele af verdens ferskvandsressourcer i dag til afgrøde- og husdyrproduktion.

Kapitalismen bærer skylden

Alt peger på, at denne tingenes tilstand truer livet på Jorden og helt akut menneskenes velfærd. Alligevel fortsætter udpiningen af jorden og havene ufortrødent – i profitmaksimeringens hellige navn.

Det er afgørende at fastholde, at disse konsekvenser af de nuværende menneskelige samfund ikke er uundgåelige konsekvenser af menneskets "natur" eller et udtryk for menneskelig overbefolkning, sådan som det ellers ofte fremføres fra de mest forskellige kanter.

De massive økologiske kriser, som tegner sig i horisonten, er et resultat af et verdensomspændende økonomisk system, som sætter profitmaksimering over natur og menneskeliv.

Et system som fastholder flertallet i sult og armod, mens et mindretal overforbruger og skaber absurde mængder af "affald" uden historisk sidestykke.

Eksempelvis bliver alene i Danmark 667 tons nyt tøj hvert år sendt til forbrænding, som miljø- og genbrugsrådgiver Kaj Pihl for nyligt gjorde opmærksom på i en blog i Arbejderen.

Vores ansvar

Ser vi på fødevareindustriens kaos, hvor fødevarer bruges til brændsel eller til foder til husdyr i stedet for til menneskemad, bliver billedet kun mere absurd. Mens vi i det globale Nord smider tonsvis af mad ud, sulter det globale Syd.

Men der er ikke tale om et direkte kollektivt ansvar blandt menneskene i det globale Nord. Også her lider flertallet under det kapitalistiske systems hærgen.

>> LÆS OGSÅ: Verdens rigeste skaber klimakrisen

Som Oxfam for nylig dokumenterede, peger pilen på den rigeste ene procent i verden, som med deres perverse superforbrug i dag forurener dobbelt så meget som den fattigste halvdel af befolkningen.

"På den måde er klimakrisen tæt forbundet med den globale ulighedskrise, der betyder, at de få forbruger langt størstedelen af de ressourcer, som burde være retfærdigt fordelt og komme alle mennesker til gode", som danske Oxfam Ibis beskriver det.

Skal vi for alvor sikre menneskenes fremtid på Jorden, er det altså nødvendigt med et opgør med selve drivkraften i den nuværende udvikling: Den private ejendomsret til produktionsmidler og profitmotivets overhøjhed.

Svaret er revolutionært

Og her har vi alle et ansvar. Ikke som forbrugere eller stemmekvæg. Nej, vi har et ansvar for at yde hver vores bidrag i kampen mod det ufrie og udemokratiske kapitalistiske udbyttersamfund.

Kun gennem revolutionær kamp imod det bestående er vi i stand til at sikre flertallets tryghed, frihed og velfærd. Kun ved et brud med kapitalismen er vi i stand til at skabe en bæredygtig fremtid for alle verdens folk.

Det er afgørende, at det arbejdende flertal tager magten fra de få, der ejer produktionsmidlerne, og i fællesskab omlægger produktion, transport, handel og alle sider af vores samfund til at tilfredsstille flertallets behov – hvor alle dele af systemet i dag bidrager til at underminere flertallets livsgrundlag og beriger en forsvindende lille gruppe af mennesker.

Opgaven for alle revolutionære stiller sig i dag tydeligere end nogensinde før: Socialisme eller masseudryddelse.