Cirka hver tiende elev på mellemtrinnet og i udskolingen oplever jævnligt at blive mobbet. Det viser en ny rapport fra Børns Vilkår og TrygFonden. Trods flere års fokus på problemet i skolerne, er mobning stadig et stigende problem. Det er dybt bekymrende, og vi bør handle omgående.

Når de voksne ikke griber ind, og børnene ikke oplever, at mobning har konsekvenser for mobberne, fremstår de voksne utroværdige.

Systematisk mobning er ødelæggende for børns trivsel og udvikling, ligesom det kan medføre alvorlige konsekvenser senere i livet. Det ser jeg mange eksempler på i mit arbejde som børne- og ungepsykolog. Angst, depression og lavt selvværd er blot nogle af de følger, som ofrene for mobning er påvirket af. Mange i virkelig svær grad.

Skal vi mobningen til livs, skal vi i langt højere grad satse på aktive forebyggende indsatser. Mobning trives især i usunde miljøer, hvor der ikke er opsat klare regler, holdninger og retningslinjer for opfølgning, handling og konsekvens.

Sådan får mobning hurtigt lov til at brede sig – for eksempel til sociale medier, hvor det kan foregå endnu mere i det skjulte for både lærere og forældre. Og hvor barnet, som bliver mobbet, får endnu sværere ved at blive fri fra sine plageånder.

Når de voksne ikke griber ind, og børnene ikke oplever, at mobning har konsekvenser for mobberne, fremstår de voksne utroværdige. De siger, der er fokus på mobning, inklusion, tolerance og fællesskab, men der sker ikke noget. På den måde tager den onde cirkel form.

Vi må og skal bryde den onde cirkel hurtigst muligt. Med handling. Ikke bare løfter og politik. Det skylder vi børnene.