Vi har på vores bestyrelsesmøde i murerbrancheklubben torsdag den 26. marts 2020 drøftet overenskomstforliget på 3F’s byggeområde herunder OK20-resultatet som helhed. En enig bestyrelse udtaler sig som følger:
Vi har på murerområdet lige siden vores udskældte overenskomstforhandling i 2017 glædet os til at forhandle en ny overenskomstsaftale i 2020. Endelig en forhandling hvor murersvendene i fællesskab med de øvrige bygningsarbejdere skulle sætte deres egen dagsorden uagtet industriens forlig.
Det er således vores opfattelse, at vores hoved-organisation ville have stoppet forhandlingerne i samarbejde med forligsmanden, såfremt man ikke mente, at samfundet kunne tåle en eventuel storkonflikt.
En mobilisering og aktivisme blandt murersvende på tværs af landet var blevet vedtaget på murernes landsmøde for længe siden. Scenen var sat på toppen af højkonjunkturen, i denne omgang skulle vi have mærkbare forbedringer under forhandlingerne med Dansk Byggeri.
Bygningsarbejdere på tværs af fag, brancher og geografiske skel var blevet enige om ét fælles krav: Lønnen i bunden skulle hæves i bygningsarbejdernes overenskomster for at bekæmpe social dumping.
Løngabet mellem de udenlandske og danske bygningsarbejdere skulle mindskes, så de fælles parametre, vi sammenlignes på, kom til at omhandle tempo og kvalitet frem for pris og dårlige arbejdsvilkår. Et solidarisk krav blandt arbejderne, som langt hen ad vejen ville være en gratis omgang for de seriøse arbejdsgivere i byggebranchen.
I virkeligheden ville et løft af lønnen i bunden således også betyde en mere fair konkurrence for de virksomheder, som normalvis accepterer overenskomstens præmis for løndannelse lokalt i byggebranchen. Det er således blevet en dyrere løsning, som virksomhederne har valgt, frem for vores solidariske kollektive løsning.
Vi indledte overenskomstforhandlingerne for længe siden med murermestrenes repræsentanter (Murersektionen). Under disse forhandlinger, blev der stort set ikke indgået nogen nævneværdige aftaler.
Murersektionen mente, at vi skulle tilslutte os deres ublu krav om en timebanksordning, som ville betyde, at vores arbejdstidsbestemmelser ville blive dereguleret og for evigt være ødelagt.
Der er uenighed om stort set alt under sektionsforhandlingerne, men vi fik dog besluttet enkelte prisfastsættelser omhandlende nye materialer og arbejdsprocesser i vores priskuranter. Murerarbejdsmændene fik opdateret deres bilag omhandlende kontraktuddannelsen.
I virkeligheden er det vores opfattelse, at Dansk Byggeri og Murersektionen på intet tidspunkt ønskede at indgå i reelle forhandlinger på mureroverenskomsten. Alle krav blev afvist og rykket til vores hovedforhandlinger på byggeområdet.
Vi ser det grundlæggende som værende en falliterklæring, når vi som murerbranche ikke formår at indgå fælles aftaler vedrørende brancherelaterede udfordringer.
Vores indflydelse på mureroverenskomsten er således minimal, når alle lokale krav flyttes fra murersektionen til de centrale forhandlinger i 3F’s Byggegruppe. Det er utilfredsstillende, og det får fremtidens samarbejde mellem de organiserede murersvende og murerfirmaer til at fremstå dystert og usikkert.
Styrkeforholdet under de centrale forhandlinger på byggeområdet blev pludselig ændret, da statsministeren på et pressemøde udråbte den såkaldte coronakrise.
Vores trusler om konflikt, hvis Dansk Byggeri ikke ville imødekomme vores hovedkrav, blev pludselig tomme på grund af pandemien i samfundet.
Forhandlingsudvalget fik sat en pistol for panden af forligsmanden, som dikterede, at vi kunne indgå et forlig med Dansk Byggeri, som tog udgangspunkt i industriforliget, eller blive en del af mæglingsskitsen.
En fuldstændig uacceptabel præmis som Dansk Byggeri kynisk tog bestik af med det samme. Under disse betingelser godkendte et Forhandlingsudvalg med 29 ja-stemmer mod 6 nej-stemmer en forligsaftale på byggeområdet, som tog udgangspunkt i industriforliget.
Dette blev i vores optik altovervejende gjort for at skadesbegrænse i forhold til de tidsler, som fulgte med fra industriforliget, herunder tvunget månedsløn, optrapningsordningen og medregne/modregne-princippet ved lokalforhandlinger om løndannelse. I den forbindelse gjorde vores forhandlingsledere er godt stykke arbejde og fik forhandlet ovennævnte tidsler ud.
Forliget indeholder således moderate stigninger på minimallønnen, vores priskuranter, løn under sygdom med videre. Endvidere indeholder forliget en ret til elever om delvis betaling af pension, fra de er fyldt 18 år, 3 procent på SH-kontoen, beskyttelse mod afskedigelse under sygdom ved fire måneders anciennitet, en 5 øre-stigning til vores fond om samarbejde og arbejdsmiljø samt fuld løn under forældreorlov indtil 11 uger.
De resterende såkaldte forbedringer for murersvendene anser vi som værende hensigtserklæringer, selvbetalte ordninger, præciseringer og/eller udvalgsarbejde.
Vi har desuden bemærket, at vi har givet arbejdsgiverne ret til at få et sugerør i vores fælles fonde, hvor de kan ansøge om refusion, når vores nyvalgte tillidsmænd skal uddannes, og når arbejdsgiverne skal betale fuld løn under forældreorlov ud over 225 kroner per time.
Tillige bekymrer det os, at man i forliget har indført en ny bestemmelse omhandlende ferietimer og en anden ny bestemmelse, som åbner op for, at virksomheden kan udbetale op til 7 procent af den optjente SH- og feriefridagsgodtgørelse sammen med lønnen. Nye værktøjer, som vi frygter, at arbejdsgiverne kynisk vil bruge til at omgå vores overenskomster yderligere i sager omhandlende social dumping.
Det er murerbrancheklubbens opfattelse, at forliget ikke indeholder murersvendenes rejste krav.
Vi har ikke fået nogen konkrete forbedringer på området omkring social dumping. Lønningerne i bunden af vores overenskomster er ikke blevet hævet, og vi har endnu engang ikke fået lov til at forhandle vores egne overenskomster.
Afstanden mellem dem, der tjener mest, og dem, der tjener mindst, er blevet øget. Yderligere kan vi konstatere, at flere mindre forbund og brancher er blevet kørt direkte over af arbejdsgiverne under deres forhandlinger.
Vores gode kollegaer i malerforbundet, jernbanearbejderne og 3F’s egne hotel- og restaurationsarbejdere er nogle af dem, der er blevet direkte trådt på, hvilket vi som murersvende naturligvis på ingen måde kan eller vil acceptere, da murersvende ikke efterlader nogen på perronen.
Når samfundets spidser fortsat mener, at det er ansvarligt at lade urafstemningen under OK20 fortsætte, mener vi naturligvis heller ikke, at det er uansvarligt at stemme nej til et forlig, som ikke indeholder vores medlemmers rejste krav.
Det er således vores opfattelse, at vores hovedorganisation ville have stoppet forhandlingerne i samarbejde med forligsmanden, såfremt man ikke mente, at samfundet kunne tåle en eventuel storkonflikt.
Vi skal fra murerbrancheklubben i København derfor anmode alle murersvende om at stemme nej til OK20!
Det er vigtigt, at alle murersvende deltager aktiv i medlemsdemokratiet, hvorfor vi på det kraftigste vil anbefale at deltage aktivt i urafstemningen ved blandt andet at afgive sin personlige stemme.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278