Socialdemokratiet har bevist, at de ikke står på samme side som samfundets udsatte. Derfor må den reelle venstrefløj tage et endeligt opgør med dem og præsentere deres eget projekt.

Venstrefløjen bør vriste sig fri af rosens torne og tale direkte til alle, der føler sig overset. 

Siden Socialdemokratiet tidligere på året meldte ud, at de ville alene i regering, er billedet af en samlet opposition krakeleret. Alternativet, Enhedslisten og Radikale har alle meldt ud, at de ikke har i sinde at pege på Mette Frederiksen som statsminister, med mindre noget ændrer sig grundlæggende.

Det har fået både socialdemokrater og deres medløbere i SF til at anklage resten af oppositionen for at sikre Lars Løkke fire år mere som statsminister.

Hvorvidt det er sandt, er imidlertid ikke vores ærinde at diskutere her. Vi vil derimod forklare, hvorfor opgøret med Socialdemokratiet er fuldstændig nødvendigt. Også hvis det skulle koste fire år mere i hænderne på Støjberg og kompagni.

Ikke et rødt parti

Socialdemokratiet er ikke et rødt parti. Årsagen er ganske simpel. Det er ikke et socialt ansvarligt parti. Partiets seneste regeringsperiode bød på store skattelettelser til både virksomheder og velhavende. Alt imens de ofrede samfundets udsatte på vækstens alter.

Skatteaftalen fra 2012 udhuler dagpenge, kontanthjælp, efterløn og førtidspension. Sygedagpengereformen sender syge mennesker i stressende jobafklaringsforløb til lav ydelse allerede efter få måneder. SU-reformen forringer SU’en og stresser livet yderligere for studerende. Kontanthjælpsreformen indførte den modbydelige gensidige forsørgerpligt. Og så var Mette Frederiksens svendestykke den førtidspensionsreform, der slider syge mennesker ihjel i systemet.

Socialdemokratiet støttede velfærdsaftalen fra 2006 med dens stigende folkepensions- og efterlønsalder, som forhindrer nedslidte i at få en værdig alderdom. Og så står Socialdemokratiet bag budgetloven og økonomiaftalerne, der forhindrer kommuner og regioner i at bruge de nødvendige penge på velfærd.  

Det var bare et lille udpluk af den usolidariske politik, Socialdemokratiet – i alliance med Radikale og SF – er ansvarlig for. Og nej, den hører ikke bare fortiden til. Socialdemokratiet vil stadig ikke love at afskaffe de livsødelæggende fattigdomsydelser, der kaster tusindvis af børn ud i fattigdom. 

Til gengæld vil de gerne give dobbelt straf i udsatte boligområder og mere end halvere børnechecken for fattige flygtningefamilier. Og så gøre livet umuligt for folk, der hedder Muhammed.

Et rigtigt rødt projekt

En stemme på Socialdemokratiet er en stemme på at accelerere kapitalismens iboende umenneskelighed.

Derfor må ethvert forsøg på at ændre noget fundamentalt indeholde et opgør med Socialdemokratiet. Også selvom det kan koste. For det koster mere at spise folk af med små forbedringer og derved udskyde den reelle forandring.

Socialdemokratiet vil stadig ikke love at afskaffe de livsødelæggende fattigdomsydelser, der kaster tusindvis af børn ud i fattigdom. 

Hvis den reelle forandring skal samle folkelig opbakning, må Socialdemokratiets gentagne svigt kaldes ved navn, hver gang de sker, og den reelle venstrefløj må præsentere – og stå fast på – et selvstændigt rødt projekt, som kan tage patent på prædikatet ’solidarisk’.

Desværre ser vi igen og igen, at selv repræsentanter for de mest røde partier ikke helt forstår, hvad en grundlæggende ændring af det politiske og økonomiske system indebærer.

Et rigtigt rødt projekt bør naturligvis ikke alene søge at omfordele samfundets velstand substantielt gennem markant højere skatter for personer og virksomheder, men sikre kollektivt ejerskab over infrastruktur, virksomheder, boliger, jord og så videre.

Det er den eneste måde at sørge for, at økonomien arbejder for os alle, frem for, at vi arbejder for at fylde lommerne på private investorer.
  
Et ægte solidarisk projekt må desuden stå fast på at fastfryse pensionsalderen, afskaffe alle fattigdomsydelser, sikre markant højere overførselsindkomster og ophæve kontroltyranniet mod arbejdsløse og syge.

Uligheden i sundhed skal udraderes gennem gratis psykologhjælp, tandpleje og medicin og forbud mod privathospitaler.

Alle virksomheder skal indføre åbne lønlister og kønskvoter for at forbedre ligestilling. Stress blandt unge skal bekæmpes blandt andet ved afskaffelse af studieaktivitets- og karakterkrav.

Endeligt skal klima- og miljøudfordringerne håndteres seriøst gennem miljøskatter og forbud mod forurenende produkter, begrænsning af flyrejser og kødforbrug samt strenge krav til virksomheder i forbindelse med produktion.

Fri os fra rosens torne

Sammen skal den reelle venstrefløj definere mange flere lignende politikker. Fælles for dem alle må dog være, at de skal bygge på en forståelse af, at alle mennesker er lige meget værd og fortjener lige meget. Netop derfor må projektet indeholde et opgør med Socialdemokratiet. 

Venstrefløjen bør vriste sig fri af rosens torne og tale direkte til alle, der føler sig overset. Vi står med de bedst tænkelige vilkår på hånden til at gøre det, fordi vores projekt netop er at skabe bedre vilkår for alle - og ikke kun bestemte grupper eller i et begrænset omfang.

Kun ved at præsentere et radikalt venstrefløjsprojekt og ved at distancere sig totalt fra Socialdemokratiet og centrum-venstres usolidariske og umenneskelige politik, kan den reelle venstrefløj samle nok opbakning til at kunne skabe reel forandring. 

Systemkritisk Netværk er en nystartet netværksorganisation, som har til formål at styrke den reelle, kritiske venstrefløjs argumenter i kampen for et retfærdigt samfund. Systemkritisk Netværk skaber mulighed for dialog mellem systemkritikere og blander sig desuden i den offentlige debat for at udfordre de asociale og diskriminerende præmisser, den foregår på. Se:  www.systemkritisknetvaerk.dk