10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej til marginalisering og eksklusion af syge

Nej til marginalisering og eksklusion af syge

Danmarks Sociale Stemmer er en ny folkebevægelse, der er i færd med at samles på de sociale medier. Behandlingen af syge borgere i Danmark har skabt en lang række grupper, der har sluttet sig sammen om denne appel.

De forhadte reformer har ført til mange protester rundt om i landet. Her fra en af demonstrationerne i København.
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Åbent brev til den danske regering, den lovgivende forsamling, Kommunernes Landsforening, medlemmer af den danske presse samt den danske befolkning

Onsdag den 28. oktober 2015 samles forligskredsen bag L53-2012 til et statusmøde om implementeringen af de seneste lovændringer af førtidspensions- og fleksjobordningen. 

Loven fører til tider til direkte skadelige sagsbehandlinger af svært syge mennesker med handicap, kroniske lidelser og svære sygdomsforløb.

Siden lovens ikrafttrædelse har der løbende været fokus på implementeringen, hvor den seneste uges megen omtale af for eksempel den omdiskuterede "sengepraktik" samt gentagne advarsler om mulige skadelige effekter af lovgivningen og forvaltningen har medvirket til at rejse begrundet mistanke om, at implementeringen ikke sker i henhold til lovens intentioner.

Stigende antal personsager

Den øgede fokus fra mediernes side kommer til samme konklusioner, som vi med vores mange brugererfaringer og observationer fra hverdagen har afdækket: Nemlig en stigende usikkerhed og frygt samt et stigende antal personsager med rapportering af følgeskader og krænkelser af basale menneskerettigheder.

Samme erfaringer og advarsler lyder også fra såvel handicaporganisationer, patientforeninger samt store dele af fagbevægelsen.

Som administratorer for FaceBook-grupper, der fungerer som samlingssteder for de mange berørte syge danskere og deres pårørende, er det os magtpåliggende at fremsætte endnu en kraftig advarsel om uhensigtsmæssige konsekvenser af loven; at advare om, at loven til tider fører til direkte skadelige sagsbehandlinger af svært syge mennesker med handicap, kroniske lidelser og svære sygdomsforløb.

Undersøgelse påkrævet

Der er god grund til at evaluere implementeringen af loven, herunder forvaltningen og sagsbehandlingen af blandt andet ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Vi kan ikke kraftigt nok understrege behovet for, at regeringen og forligskredsen med den største agtpågivenhed påtager sig deres politiske ansvar og foretager en tilbundsgående undersøgelse af de helbredsmæssige konsekvenser for de berørte syge medborgere samt får inddraget Kommunernes Landsforening i en nødvendig ændring af sagsbehandlingen i de enkelte kommuner, hvor dette måtte være nødvendigt.

Det skal ikke hedde sig, at vi ikke ønsker at bidrage til en løsning af de utilsigtede negative konsekvenser, som implementeringen af loven måtte have afstedkommet.

Derfor står vi naturligvis parate til at bidrage med vores omfattende viden på området samt at komme med forslag til forbedringer, såfremt dette skulle have jeres interesse. 

I forventning om, at I forvalter folkets retmæssige krav til et værdigt liv.

Medunderskrivere er: Aktionsgruppe imod fleksjobreform og førtidspensionsreform. Afskaf voksenforsørgerpligt i Danmark. Aktion syg i Danmark. Alle os i Ressourceforløb. Bedre vilkår for førtidspensionister. En af 800.000. Frontkæmperne. Førtidspensionister og kronisk syge i Danmark. Gensidig Forsørgelsespligt - Nej Tak. Hjemløsheden i Danmark. Ja tak til pension og en fair behandling af syge. Kontanthjælpsmodtagere er også mennesker. JusticeMå vi være her. Socialt Trængte Og Retskrænkede Medborgere – STORM. Sygdomsramte kræver anstændig sagsbehandling. Os i Ressourceforløb. Stop mishandling af syge i jobcentrene. Stop fleksjobreformen. Syg i Øst og Region Midtjylland. Syg I det Danmark, du kender. Systemkæmperne for syge. "Vi vælger fællesskabet". Velfærd Danmark.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. okt. 2015 - 09:42   28. okt. 2015 - 09:50

Åbent brev

fra Danmarks Sociale Stemmer, talerør for op imod 70.000 danske FaceBook-brugere