05 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ny mulighed for solceller

Læserbrev

Ny mulighed for solceller

Der er kommet en mulighed for, at kommunerne kan få dispensation til at sætte solceller på sine bygninger, gør byrådsmedlem Tue Tortzen opmærksom på. “Enhedslisten vil prøve at få sat 10 millioner af i budgettet for 2020, så vi har mulighed for at finansiere solceller på egnede bygninger ...”

1 af 1

Der er kommet en mulighed for, at kommunerne kan få dispensation til at sætte solceller på sine bygninger.

Rudersdal Kommune er gået i gang med at udnytte de nye muligheder – så skal vi også!

Det har ellers været næsten umuligt på grund af nogle tåbelige og indviklede regler.

Hillerød Kommune gik glip af en meget stor energiproduktion, da vi skulle lægge nyt tag på tennishallen. I stedet for det tag som kom på, kunne vi have lagt et heldækkende solcelletag på og ført strømmen lige over i svømmehallen.

Dermed kunne vi spare mange penge og store mængder af gas til opvarmning af vandet.

Det blev desværre ikke til noget på grund af reglerne, men nu er der altså mulighed for at få dispensation.

Enhedslisten vil derfor prøve at få sat 10 millioner af i budgettet for 2020, så vi har mulighed for at finansiere solceller på egnede bygninger og for at udskifte tage med heldækkende løsninger, efterhånden som der skal udskiftes.

Rudersdal Kommune er gået i gang med at udnytte de nye muligheder – så skal vi også!

Bedst var det, hvis hele loven blev lavet om, så det er lovligt at producere el for alle, men muligheden for dispensation er en god start.

På sigt må det være målet, at der sættes solceller op overalt, hvor der kan produceres miljørigtig energi. Investeringen tjener sig ind i løbet af 8-10 år, så er der overskud resten af anlæggets levetid (cirka 25 år).

Det giver penge i kassen og gavner miljøet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. sep. 2019 - 16:06   25. sep. 2019 - 14:31

Læserbrev

af Tue Tortzen, byrådsmedlem i Hillerød for Enhedslisten
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).