Jeg tænker så tit på, hvordan det skal gå

med alle de ældre, som jeg passer på,

med Else og Ulla og Erik og Kaj

og alle de andre, som nu er på vej.

For de er så mange, og vi er så få,

det kniber at nå det, vi gerne vil nå.

Men når jeg så føler mig træt og brændt ud,

så får jeg et knus og et smil og ved gud,

de knus og de smil gi’r mig ny energi,

det tænker jeg tit på, når dagen er forbi.