I slutningen af 2020 var der såkaldt offentlig høringsperiode for to lokalplanforslag, som der har været meget debat og protester imod gennem hele året. Det drejer sig om Stejlepladsen i Sydhavnen og Vejlands Kvarter, eller Lærkesletten, som vi kalder området.

Bebyggelse af Stejlepladsen, Selinevej og Bellahøj-marken er som et tyveri, og projekterne har karakter af hælerprojekter.

På grund af covid-19-situationen, som har givet store begrænsninger i forsamlingsfriheden og muligheden for at samles og markere modstand mod disse planer, har det ikke været muligt offentligt at udtrykke, hvor stor en folkelig modstand der faktisk er mod disse projekter.

Det burde stoppe den videre politiske behandling af disse planer, indtil situationen for befolkningen bliver normal igen, så det bliver muligt at afholde møder og demonstrationer samt få foretræde for de politiske udvalg på rådhuset i København. Nu er det kun de mange høringssvar, der taler deres tydelige sprog om denne modstand.

Det er ingen nyhed, at byer i al almindelighed vokser og forandres, som samtiden udvikler sig. Heller ikke at stærke økonomiske kræfter ofte bestemmer denne udvikling. I tilfældet Københavns Kommune er der dog nogle særlige forhold, der gør sig gældende, og som i den aktuelle situation er katastrofale for fremtidens beboere.

Brød 100 års fredningspraksis

Denne gamle by er nu så bebygget, at et flertal på rådhuset i 2018 så sig nødsaget til at inddrage fredede naturområder for at finde plads til yderligere nybyggeri. De kunne ikke selv affrede disse områder, så de måtte bede Folketinget om hjælp, hvilket et flertal af partierne desværre gjorde ved en hastelovgivning.

De brød hermed 100 års fredningspraksis og saboterede den retslige og demokratiske praksis for sådanne affredninger af områder. Det var et overgreb på Stejlepladsen, Selinevej og Bellahøjmarken for ved lov at sikre et selskab – By & Havn – en indtjening. Bebyggelse af områderne er derfor som et tyveri, og projekterne har karakter af hælerprojekter.

Dette medførte store protester fra borgere og foreninger i hele landet, og en del af disse dannede Natur- og Fredningsalliancen for modgå disse indgreb i noget, vi troede var hævdvundet ret!

Vi har fredninger i samfundet for at bevare natur i al evighed. Vi har dem også for at beskytte natur mod økonomiske interesser.

Begge planer er, som vi ser det, udtryk for, at kommunen ikke aktivt planlægger for naturområder i København. Noget samme kommune ellers fremhæver i sin kommuneplan for de næste fire år, og som også er en del af den overordnede fingerplan, som Københavns Kommune har tilsluttet sig.

Begge områder er dele af store, sammenhængende naturområder, som er enestående indenfor kommunegrænsen og samtidig også vigtige rekreative områder for beboerne i Frederiksberg og Hvidovre kommuner.

Den millionbefolkning, som bor i de indre dele af hovedstaden, har i dag meget begrænsede arealer til rådighed, når det gælder rekreative områder og i særdeleshed vilde naturområder.

Det kom særligt til udtryk ved covid-19-krisen i foråret 2020, hvor store dele af befolkningen blev hjemsendt. Især børnefamilierne opdagede og brugte Amager Fælled og Stejlepladsen/Sydhavnstippen som udflugtsmål.

Det er derfor en katastrofe at bebygge disse områder. De vil være ødelagt for evigt. Der kan ikke blive etableret nye områder af samme størrelse eller karakter indenfor Københavns og Frederiksbergs kommunegrænser.

Konsekvenserne af byggerierne for de omkringliggende områder er også fatale. Lærkesletten er en del af det eksisterende Amager Fælled, som i dag er ét stort sammenhængende vildtbevokset område, hvor det foreslåede byggeri vil fjerne den visuelle oplevelse af slette og urørt natur samt påvirke det tilbageblevne dyre- og planteliv foruden det, der direkte ødelægges.

Det samme gør sig gældende ved Stejlepladsen, hvor det især er de omkringliggende Natura2000-områder, der påvirkes, og hvor såvel vandet som landområderne (især stejlepladsområdet) udgør et rasteområde for trækfugle i vinterhalvåret. Dette er ikke blevet ordentligt belyst.

Der er indgivet en klage over de hidtidige mangelfulde miljøundersøgelser, som i sig selv burde bremse dette lokalplanforslag, til det er afklaret, om der skal laves nye undersøgelser.

Ud over dette vil bebyggelsen ødelægge det enestående havnemiljø, der eksisterer i dag, og mulighederne for erhvervsfiskeri, som i disse resursebevidste tider burde fremmes og ikke forhindres.

Kommunen har pengene til By & Havn

Det mest groteske i denne sag er, at affredningen af disse områder for at muliggøre de byggerier, som lokalplanforslagene lægger op til, byggede på et påstået behov for at dække et stort underskud i Metroselskabets budget.

Det skulle så dækkes via By & Havns salg af jord, som ejer lokalplanområderne. By & Havn ejes af Københavns Kommune. Kommunen har pengene og kan betale By & Havn de penge, de nu kan få ind ved at bygge på grundene. Der er tale om et beløb på ikke over 1,4 milliarder kroner (baseret på oplysninger fra By & Havn).

De sidste seks år har kommunen, når udgifter til bygge og anlæg er trukket fra, i gennemsnit haft et overskud på 2 milliarder kroner. Det store overskud bliver til kassebeholdning – også kaldet likviditet. Den er i kommunen vokset fra cirka 7 milliarder kroner i 2014 til knap 13 milliarder kroner i 2019. Den er på fem år næsten fordoblet. I 2020 har den ligget på cirka 14 milliarder kroner.

Det er store tal sammenlignet med det beløb, der skal til, for at kommunen kan købe Amager Fælled og Fiskerhavnen fri for den planlagte bebyggelse og dermed skrotte de nu fremlagte lokalplanforslag. Kommunen kunne da samtidig bede Folketinget om at trække deres lov om affredning tilbage, så hovedstadens befolkning vil få sikret disse unikke rekreative naturområder igen.

Der er brug for en aktiv planlægning for natur som en del af byudviklingen, så København kan få flere naturområder ud over de allerede eksisterende og grønne forbindelser mellem dem, så befolkningen i de tætbebyggede områder af byen hurtigt, trygt og nemt kan komme ud i naturen.

Natur- og Fredningsalliancen er en sammenslutning af grønne organisationer og græsrodsbevægelser i København. Natur- og Fredningsalliancen blev dannet på baggrund af affredningen af de to områder Stejlepladsen og Lærkesletten, som der nu er lokalplanforslag til høring om.

>> Natur- og Fredningsalliancen på Facebook