26 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Om By & Havn og Lynetteholmen

Kommentar

Om By & Havn og Lynetteholmen

Hvad er det egentlig, der driver motivationen for at lave det her projekt? Stine Linnemanns mavefornemmelse siger: presset økonomi.

1 af 1

Hvad er den reelle grund til, at politikerne presser på for at få igangsat Lynetteholm-projektet før kommunalvalget? Handler det i virkeligheden om By & Havns økonomi?

Det er da ærligt talt lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen, hvis man prøver at komme af med en gæld på 16+ milliarder ved at iværksætte et projekt til 80+ milliarder.

Det var min undren, der fik mig til at gennemgå By & Havns årsrapport og regnskab. Som en uafhængig kandidat til kommunalvalget udenfor partierne har jeg valgt at bruge min valgkamp på at forsøge at forstå, hvad det er, der går galt på boligmarkedet i hovedstaden, og en del af det er at forstå aktørerne i byudviklingen.

By & Havn er ejet 95 procent af Københavns Kommune og 5 procent af staten. Det er dem, der har stået for metrobyggeriet og snart kommer til at stå for megaprojektet Lynetteholmen, hvis anlægsloven vedtages i Folketinget. Det, der sprang mig mest i øjnene ved deres regnskab, var, at By & Havn skylder over 16 milliarder kroner væk. Helt præcist 16.589.490.000 kroner. Den primære grund til, at de skylder så meget, er, at de brugte pengene på at bygge metroen. Men det store spørgsmål er selvfølgelig: Hvordan kommer de af med den store gæld igen?

Noget af det, By & Havn tjener penge på, er salg af byggegrunde samt at tage imod overskudsjord fra byggerier. Det lyder måske lidt abstrakt, men det bliver mere konkret, hvis man tænker på al den palaver, der er omkring Amager Fælled. Det var en del af budgettet for metroen, at den skulle finansieres ved salg af grunde, og det blev da også vedtaget af en enig Borgerrepræsentation i 2005.

Derudover tjener By & Havn også penge på modtagelse af overskudsjord fra byggerier, og det er ikke småbeløb, vi taler om. Deres regnskab viser, at de alene i 2019 tjente 134 millioner kroner på det. Hvis man sætter de to ting sammen, forstår man pludselig lidt bedre, hvorfor politikerne er så forelskede i at lave Lynetteholmen: Man ville jo først kunne tjene penge på at tage imod jord og bagefter sælge den samme jord igen, efter at den er blevet smidt i havet igennem et halvt århundrede for at bygge Lynetteholmen!

Der er ikke grænser for, hvad man mener, projektet vil kunne løse af problemer i forhold til klimasikring, boliger, trængsel og aftagelse af al den jord fra de mange byggeprojekter i hovedstaden. Jeg køber den ikke, og lad mig forklare fra en ende af hvorfor:

1) At sige, det handler om klimasikring, er noget vrøvl, da det kun vil afhjælpe stigende vandstande i den ene ende af havnen, og et langt dige rundt om hele hovedstaden ville give meget mere mening.

2) At sige, det er for at skaffe flere boliger, køber jeg heller ikke rigtig som en præmis. Vores by ligger altså på en relativt stor ø, der hedder Sjælland, og lur mig, om ikke man kunne udvikle boligmarkedet i samarbejde med omegnskommunerne.

3) At sige, de vil afhjælpe trængsel, fordi de som en del af projektet vil anlægge en motorvejstunnel fra Nordsjælland til Lynetteholmen, giver ingen mening, når al forskning på området viser, at flere veje giver flere biler.

4) At der skal aftages jord er, hvad det er. Men hvorfor bygger vi så ikke et klimasikringsdige rundt om hovedstaden med al den jord i stedet for? Så ville vi jo rent faktisk få løst et reelt problem, vi kommer til at få, når vandstanden stiger på grund af klimaforandringerne.

Ud over det, så var i år det første år meget længe, hvor der faktisk flyttede flere folk fra byen end til byen. Så er vi overhovedet sikre på, at der er brug for mere plads om 50 år, når projektet står færdigt? Det knytter sig lidt an til min næste bekymring, som er, at hvis projektet i høj grad finansieres via salg af nye grunde, hvordan i alverden kan vi så vide, hvordan markedet ser ud til den tid, og om man vil kunne tjene penge nok på grundene i 2070?

Lynetteholmen er ikke noget billigt projekt, faktisk har fagbladet Ingeniøren anslået, at det vil koste helt op til 80 milliarder kroner. Hvad sker der, hvis By & Havn ikke tjener nok på projektet til at dække det?

Hvad er det egentlig, der driver motivationen for at lave det her projekt? Min mavefornemmelse siger mig, at det her i høj grad handler om, at By & Havns økonomi er så presset, at man faktisk er nødt til at kaste sig ud i noget vildt for at få dækket gælden på de 16+ milliarder. Er det derfor, de har så travlt og presser det igennem mellem to kommunalvalg?

Jeg håber, jeg tager fejl, for det er da ærligt talt lidt som at tisse i bukserne for at holde varmen, hvis man prøver at komme af med en gæld på 16+ milliarder ved at iværksætte et projekt til 80+ milliarder.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. apr. 2021 - 11:45   06. apr. 2021 - 12:19

Kommentar

af Stine Linnemann, kunstner, aktivist og uafhængig kandidat til kommunalvalget i København
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).