Den desværre fuldt lovlige lemlæstelse af spæde drengebørn, der skjuler sig under betegnelsen "rituel omskæring", forsvares af sine tilhængere blandt andet med en henvisning til religionsfriheden.

Kristus, der som født jøde jo selv var omskåret, var ked af sin omskæring.

Mærkeligt, at de, der forsvarer omskæring, ikke kan se, at det jo netop er religionsfriheden, som de tager fra drengen.

For hvis han som voksen finder ud af, at han slet ikke vil tilhøre en religion, der kræver omskæring, eller mener, at man sagtens kan have pågældende tro uden at være omskåret, så står sagen jo ikke til at ændre. Friheden til selv at vælge er taget fra ham.

Ganske interessant var det måske også at lægge mærke til, at Kristus, der som født jøde jo selv var omskåret, var ked af sin omskæring.

I det apokryfe Thomas-evangelium, der ikke er blevet anerkendt til at komme med i Bibelen, men som er en del af en slags appendix til Bibelen, siger Kristus om omskæring af drengebørn:

"Gavnede den, ville deres fader avle dem omskårne fra deres moder" (afsnit 53). Altså: Hvis omskæringen havde haft nogen mening, ville drengebørnene være født med den.

Uanset hvilket forhold, man måtte have eller ikke have til kristendom, var ovenstående måske en oplysning, der lige var værd at tage med.