10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ophæv USA's blokade mod Cuba nu!

Udtalelse

Ophæv USA's blokade mod Cuba nu!

USA's præsident Trump har strammet blokaden mod Cuba. Dansk-Cubansk Forening protesterer mod denne stramning og lover cubanerne at stå ved deres side i kampen mod blokaden, til den er ophævet. Udtalelse fra Hovedbestyrelsen i Dansk-Cubansk Forening.

Trumps aktivering af Helms-Burton lovens kapitel III rammer Cubas turistsektor hårdt, blandt andet får amerikanske turister sværere ved at besøge Cuba. Her et krydstogtskib ud for Havanna, Cubas hovedstad.
FOTO: Yamil Lage/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Blokaden mod Cuba, som USA iværksatte i 1962, har kostet blod, sved, tårer og økonomiske tab i milliardklassen. I dag koster blokaden Cuba over 70 millioner kroner om dagen ifølge Cubas oplysninger til FN.

Heldigvis lyder der protester fra mennesker, virksomheder og regeringer i mange lande.

Men cubanerne er stolte over at have et samfund, der er menneskeligt – en socialisme og et sammenhold der ikke lader sig knække på trods af vanskelighederne.

Cubas millioner af venner over hele verden vender sig i disse tider med afsky og vilje til modstand imod Trump-regimets nådesløse forfølgelse af Cuba i form af hårdere blokaderegler og en nærmest de facto-afbrydelse af de diplomatiske forbindelser, som netop var genetableret.

I strid med WTO-regler

Med Trumps aktivering af Helms-Burton lovens kapitel III går blokaden mod Cuba fra at være fej og ulovlig til at også at være i lodret strid med WTO-regler. Som altid er den begrundet med løgne om, at USA ønsker at sikre cubanerne frihed, demokrati og menneskerettigheder. Men det har de mere af i Cuba i dag end virkeligheden er for flertallet af indbyggerne i USA.

Helms-Burton loven blev underskrevet af USA's præsident Bill Clinton i 1996. Men alle præsidenter siden da har suspenderet iværksættelsen af lovens kapital III på grund af international modstand. Nu bliver dette kapital III iværksat af Trump.

Kapitel III giver virksomheder og enkeltpersoner i USA muligheder for at føre retssager mod udenlandske firmaer, der handler og driver forretninger med Cuba.

Det fordømmer vi, og heldigvis lyder der protester fra mennesker, virksomheder og regeringer i mange lande. Vi støtter op om lande som Canada, Frankrig, Spanien og Storbritannien, der tilkendegiver planer om at lægge sag an mod USA ved Verdenshandelsorganisationen (WTO), hvis USA blander sig i forretninger mellem Cuba og andre selvstændige lande.

Afslutningsvis tager vi afstand fra USA's tåbelige argument om, at stramning af blokaden mod Cuba skal få Cuba til at trække militære tropper ud af Venezuela. Cuba har ingen tropper i Venezuela! De udsendte cubanere i Venezuela er sundhedsarbejdere, lærere og andre civile med humanitære opgaver. Men nu vi er ved det, så støtter vi Cubas krav om, at USA trækker sine tropper ud af Cuba og rømmer det besatte område kendt som Guantánamo-basen.

Vedtaget af Hovedbestyrelsen i Dansk-Cubansk Forening på møde 11. maj 2019.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. maj. 2019 - 09:00   23. maj. 2019 - 12:18

Udtalelse

fra Hovedbestyrelsen i Dansk-Cubansk Forening
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).