Mit navn er Frederik Scheuer, og jeg er læreruddannet. Jeg er tilknyttet en NGO på den græske flygtningeø Chios.

I det spinkle lokale – uden vinduer og adgang til frisk luft – kan bakterier uhæmmet sværme rundt. Nødstedte mennesker har ingen chance for at afværge en dødelig virus.

Mit arbejde, og hvad jeg oplever her, gør virkelig indtryk. Håndteringen af covid-19 er det seneste tiltag under et umenneskeligt system overfor flygtninge på de græske øer – tilstande som fremkalder skrækscenarier fra Anden Verdenskrig.

Coronapandemien er et grotesk problem for flygtningelejrene på de græske øer. Håndteringen af covid-19 på den græske flygtningeø Chios er en falliterklæring.

Flygtninge, der udviser symptomer på covid-19, bliver kynisk overfaldet af politiet i flygtningelejren og transporteret til overfyldte lagerhuse, hvorefter de bliver visiteret til et lille mørkt lokale uden vinduer. En horribel procedure hvor "raske’" personer anbringes sammen med "syge" personer – en form for et coronakammer, der i værste tilfælde kan koste en gruppe af mennesker livet.

Behandlet som kriminel

"De hørte mig hoste. Og så kom der tre, fire politibetjente hen til mig. De tog hårdt fat om min arm og førte mig hen til mit telt – min sovepose, telefon og min påklædning var det eneste, jeg fik med mig", fortæller en af de nu tvangsflyttede flygtninge.

Flygtninge sidder en for en blandt mange "syge" klos op ad hinanden på det kolde betongulv i lagerhuset. Børn klamrer sig til deres mødre i håb om at varme sig i det kølige og mørke rum. Mad og distribution af tøj og tæpper er en mangelvare. Sideløbende er adgang til en nødvendig medicinal behandling ikke-eksisterende. I den utålelige uvished venter børn og unge, kvinder og mænd på svar.

Covid-19 har skabt en forbandelse af fordømmende syn. Inde bag lukkede vægge beretter en af de isolerede personer om følgende: "Vi ved ingenting – ventetiden er uendelig lang. Det eneste, vi ved, er, at vi skal afsone vores isolation". At blive inficeret med covid-19 eller udvise coronasymptomer er som at gøre noget kriminelt. Personen uddyber:

"Politiet står med deres våben og vogter udgangen. De besvarer ikke vores spørgsmål – det eneste, de fortæller os, er, at vi skal blive på vores plads". En scene som kan fremtvinge tidligere traumatiske oplevelser om våben og indespærrethed – oplevelser der kan give mentale forstyrrelser i den forvejen uvisse og kritiske coronatilstand.

Senere i "coronakammerets" procedure overflyttes personer til et lille lokale, hvor små enkeltmandsmadrasser afmærker ens soveplads.

"Vi ligger omtrent 50 personer i samme rum, og hvis vi har et ærinde, skal vi bede om tilladelse og afvente", fortæller en af de pårørende om situationen.

I det spinkle lokale – uden vinduer og adgang til frisk luft – kan bakterier uhæmmet sværme rundt. Nødstedte mennesker har ingen chance for at afværge en dødelig virus.

De indførte restriktive foranstaltninger for at begrænse smittespredningen er urimelig og umenneskelig. På den græske ø Chios er der for eksempel oprettet det nævnte coronakammer. Er du smittet med covid-19 eller udviser symptomer på corona, eller bryder du ved en fejltagelse med restriktionerne, så er du dømt til at blive overdraget til de infektiøse forhold.

Det er en smittebobbel, der får coronatallene til at stige. Og det kan virke, som om der er en mening bag den groteske håndtering af flygtningesituationen. De stigende coronainfektioner hos flygtningene er med til at holde flygtningelejren Camp-Vial i lockdown. En lockdown som vinder stemmer hos den græske regering.

Diskrimination og hensynsløshed

Blandt det græske folk er der rettet en diskriminerende retorik mod flygtninge. Den fjendtlige tone er afskyelig. Folk spytter og laver gryntende lyde, når de ser flygtninge. Ordet "malákas", er blevet en vanlig klang for de mange flygtninge. Et nedladende udtryk som på dansk oversættes til "røvhuller".

Derudover håndteres de nye restriktioner om at bære mundbind i offentligheden uretfærdigt. Græske borgere ignoreres af politiet, hvis man har glemt at bære mundbind – en tolerance, som ikke respekteres over for flygtninge, hvor politiet prompte hiver én til side og uddeler en bøde på 125 euro, svarende til 1000 danske kroner. Det er en forfølgelse af en gruppe mennesker, som er skræmmende.

Det er ikke nemt at være og komme som flygtninge til Europa. Et hensynsløst program af måden at behandle flygtninge på forekommer i øjeblikket på de græske øer.

På Det Ægæiske Hav møder flygtningene de følelseskolde græske kystvagter, som klipper redningssnoren over og tvinger gummibåde med flygtninge tilbage til det tyrkiske fastland.

Den ubarmhjertige agenda fortsætter på de græske øer – for hvis man er en af de "heldige", som overvinder Det Ægæiske Havs trusler – så bliver man forbavset over, hvor forfærdelige forhold Europa forsyner én med.

De mange eksisterende brud på menneskerettigheder og konventioner mod flygtninge er både umenneskelige og ubarmhjertige. Det strider imod vestlige menneskelige værdier som respekt, tolerance og solidaritet.

Den passive tilgangsvinkel til flygtningesituationen har kun bidraget til mere debat, polarisering og ulønsom diskussion. Stærke bevægelser som "Europe Must Act" og "Leave No One Behind" ses som stærke opponenter til at bekæmpe den hensynsløse tilgang, som finder sted i Grækenland – men et tilbageholdende europæisk diplomati udsætter ønsket om bedre forhold og tilstande til de mange flygtninge på de græske øer.

Med den seneste etablering af coronakammeret på den græske flygtningeø Chios vidner det om en kontinuitet af modbydelige beslutninger. Den alvorlige corona håndteres på en dødsensfarlig måde – børn og unge, kvinder og mænd kvæles af en fejlagtig håndtering af flygtninge.

Efter 14 dage i isolation vender en udmattet flygtning "hjem" til sit telt i flygtningelejren.

"Jeg vil væk herfra. Jeg føler, at mit liv er udsat her", lyder det fra et øjenvidne, som har været gennem det græske coronakammer for flygtninge.

I Danmark kan vi sende folk på "coronahoteller". Virkeligheden er en anden på den græske ø Chios. Flygtninge er udsat for en grov behandling, coronapandemiens rædsel. Flygtninge sendes gennem et uacceptabelt coronasystem. Et epidemicenter som afslører, at det virkelig er sådan, vi behandler andre mennesker inden for Europas grænser.