Sangeren og komponisten Peter Abrahamsen er den der virkelig forstår at udtrykke de danske værdier, som udtrykkes i sange. Fra min ungdom af, husker jeg, når han sammen med Carl Scharnberg sang og kommenterede arbejderklassens digte. Det var især i fagforeningen SiD Jern og Metal, man kunne møde de to. Men også de ældre, som Jeppe Aakjærs sange blev ud sunget.

Nis Petersen selv var det meste af sit liv uligevægtig og ulykkelig. Men han efterlader altså en arv, vi nulevende kan glæde os over – og også udfordres af.

Peter Abrahamsen har da også præsenteret Jeppe Aakjær blandt andet på Arbejderens Café Oskar i Aarhus.

Det er noget nyt, (om noget gammelt!) når Peter Abrahamsen opdagede Nis Petersens digte og satte toner på nogle udvalgte. Det er ikke helt dækkende at skrive ”opdagede.” For P.A. siger selv: ”Det er digtene, der har taget mig.”

Vi har allerede i Dansk Toppen kunnet høre ”Rødtop.” Rødtop er en af Nis Petersens bedste digte, altså efter min mening. Det er en enestående hyldest til den danske natur og kærligheden. Det er slet ikke for tidligt at der kommer toner på.

 ”Luften har dufte af birke, af eng af hvidtjørn og vår; men jeg aner trods døvende dufte, en anelse duft fra dit hår.” 

Den person (Nis Petersen,) der kunne bruge det danske sprog så inderligt dybt, var i grunden slet ikke arbejderklassens mand. Han havde det tilfældes med Jack London, at de svingede fra det yderste højre til lige så venstre.

Nis Petersen selv var det meste af sit liv uligevægtig og ulykkelig. Men han efterlader altså en arv, vi nulevende kan glæde os over – og også udfordres af.