Det indgåede Industriforlig blev annonceret som alt andet end en “krise-overenskomst”, men det ligner nu ellers meget.

Vi kræver derfor, at arbejdsgiverne kommer til lommerne.

De små stigninger i mindstelønnen og fritvalgslønkonto lover ikke godt som Industriens bidrag til at bekæmpe den sociale dumping.

Den øremærkede barsel var alligevel kommet som et diktat fra EU senest ved årsskiftet 2021/22.

Der er heller ikke blevet plads til kortere arbejdstid, flere fridage – eller bare et opgør med billig eller gratis overarbejde, som de stadig mere “fleksible overenskomster” har medført meget af.

DKP’s Faglige Udvalg ønsker et grundlæggende andet resultat:

Der skal gøres op med den sociale dumping, som især importen af billig arbejdskraft fra lavtlønsområder har sat skub i på stadig flere fagområder. Det kræver ordentlige løn- og arbejdsforhold – og effektiv kontrol med, at disse forhold også opnås af alle.

Der er brug for en reallønsfremgang, som afspejler virksomhedernes øgede indtjening.

Der er brug for mindre stress og nedslidning. Det kræver et opgør med tanken om et stadig længere arbejdsliv, uanset om det er målt i effektive ugentlige arbejdstimer, antallet af timer, hvor arbejdere skal stå til rådighed – eller antallet af år på arbejdsmarkedet.

Der er råd til mere – arbejderne skal have mere fritid – så vil der også være plads til flere af os på arbejdspladserne.

Vi kræver derfor, at arbejdsgiverne kommer til lommerne.

DKP’s Faglige Udvalg vil derfor loyalt støtte op om den kommende tids faglige kampe for bedre overenskomster.