Beskæftigelsesministeren går over for rødt – lige om lidt.

Det bliver en hård fremtid, som rammer de fattigste i Danmark under krisen med coronavirus.

Gratis maduddeling er stoppet de fleste steder, kun få madaktivister holder ved, og disse kan ikke dække hele landet.

Hvis de svageste skal være de stærkeste, så må der også hjælpepakker til de, som har det svært.

Nye lovforslag vil ramme hårdt, men hvorfor skal det altid kun ramme de mest udsatte.

Hvis de svageste skal være de stærkeste, hvordan skal de så rejse sig under krisen?

Kære beskæftigelsesordførere, kære Danmarks befolkning:

Det er med stor beklagelse at måtte meddele jer, at regeringen, Dansk Folkeparti samt Venstre har fravalgt at vise hensyn til nogle af Danmarks fattige under krisen med coronavirus.

De, der lever under 225-timers-reglen, slipper ikke fri.

Et lovforslag om forlængelse af suspendering af 225-timers-reglen gør, at alle, som var ramt af denne meget urimelige regel, hvor kontanthjælpsmodtagere er tvunget til at arbejde 225 timer per år, nu ser ud til at blive vedtaget tirsdag eftermiddag, således at de, som var ramt af 225-timers-reglen før 9. marts, de vil fortsat være ramt af reglen under suspenderingsperioden, hvor andre er fritaget.

Således er det kun nye kontanthjælpsmodtagere, som er fritaget.

De, som i forvejen er ramt af reglen, tilhører nogle af Danmarks fattigste. Er det ret og rimeligt, at disse borgere midt i en krise skal sanktioneres cirka 1000 kroner per måned brutto for en “forseelse”, de ikke kan undgå at bedrive?

Hvis de svageste skal være de stærkeste, så må der også hjælpepakker til de, som har det svært.

“Forlængelse af 12-måneders-perioden i 225-timers-reglen som følge af covid-19”

De næste mange år vil beskæftigelsen være hårdt ramt, og stort set ingen vil kunne leve op til kravet om beskæftigelse 225 timer per år.

De fleste tør ikke sige det højlydt, hvor stor indflydelse krisen vil have på beskæftigelsesområdet, men de fleste ved godt, at krisen vil ramme beskæftigelsen hårdt de næste mange år.

Hvis de svageste skal være de stærkeste, så er det nødvendigt, at vi hjælper denne gruppe af borgere til en tålelig tilværelse, hvor der hver dag er garanti for et ordentligt måltid mad samt råd til at betale husleje.

De sociale modstandsbevægelser, herunder Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre, har siden midten af marts været overbelastet af ansøgninger om hjælp til mad og husleje.

Hvis 225 timers-reglen ikke afskaffes fuldstændigt for alle, så vil det få uoverskuelige konsekvenser for de berørte i mange år fremover.

Jobcentrets Ofre ser et tydeligt signal på, at nu er det alvorligt, og yderligere stramninger, midlertidige eller ej, vil sende mange borgere ud i kaos.

En langsom åbning af samfundet vil nok tage mindst et til to år, inden alle er smittet via flokimmunitet, inden cirka halvdelen af de nye arbejdsløse er i job igen, men ingen tør sige det højt.

En vaccine kan være mange år undervejs, hvis den skal uddeles over hele kloden.

Hvem siger, at en vaccine kan fremstilles inden for to år? Det er desværre kun håbefulde kommentarer fra diverse fagpersoner fra sundhedsvæsenet, som kan løfte den triste stemning lidt, men selv de slår armene ud og fortæller klart og tydeligt: Ingen i hele verden ved, hvornår det kan lade sig gøre.

Nu er samfundet lukket så meget ned på grund af krisen, at det vil få konsekvenser for følgende grupper i samfundet, hvis der ikke ændres på 225-timers-reglen, hvis der ikke kan åbnes for udlevering af gratis mad overalt til de, som er hårdest ramt af regeringens ublu politik:

1. Børnefamilier ramt af kontanthjælpsloft, mange af familierne med kun én indtægt.

2. Borgere på integrations-/hjemsendelsesydelse, heraf mange etniske danskere.

3. Borgere på uddannelseshjælp.

4. Hjemløse uden indtægt på grund af manglende opholdsadresse.

5. Prostituerede og udenlandske hjemløse.

En vedtagelse af 225-timers-reglens forlængelse vil få uoverskuelige konsekvenser for de, som var ramt før 9. marts 2020.

Der er kun ét alternativ: Total afskaffelse af denne meget urimelige regel som aldrig har fået mere end cirka 200 borgere i ordinær beskæftigelse. Disse tal kan oplyses hos Beskæftigelsesministeriet.

De udsatte grupper har ikke fået hjælpepakker under krisen, regeringen har fravalgt at vise menneskehensyn til alle de fattigste.

Vi gør opmærksom på, at hvis 225-timers-reglen ikke afskaffes, så vil det give rungende genlyd på social- og beskæftigelsesområdet i årene fremover.

Så kære samfund, kære beskæftigelsesordførere, vi håber på din hjælp til at få afskaffet 225-timers-reglen for altid.