Til borgmesteren i Randers Kommune

Gennem venner er jeg blevet gjort opmærksom på, at der i din kommune befinder sig en kræftsyg kvinde, hvis sygdom er livstruende. Kvinden er blevet behandlet med kemoterapi og bestråling, hvilket har bevirket, at hun har fået uhelbredelige skader på vigtige organer, der nu ikke længere fungerer efter hensigten.

Behandlingerne har afstedkommet konstante, stationære smerter. Da hendes sygdom ifølge onkologer og andre læger på Kommune Hospitalet, Skejby Sygehus og fra det palliative team er uhelbredelig, har hun søgt førtidspension i håb om at få en rolig tid i det, der er tilbage af hendes liv.

Men nej. Sådan skal det ikke være. Din lægekonsulent har i modstrid med sine beføjelser fejet alle lægeskøn af bordet og dekreteret, at kvinden vil få det bedre og bedre, jo mere behandling hun får. Hun skal i ressourceforløb med henblik på senere at komme ud på arbejdsmarkedet.

Hvordan kan det gå til, at du accepterer, at en dødeligt syg plages med utopiske krav.

Kvinden ligger i sit badekar 7-17 timer om dagen for at lindre sine smerter, bliver behandlet med metadon og morfin, som ikke engang tager smerterne, og er ude af stand til at passe hjemlige opgaver. Lægerne på onkologisk afdeling har skrevet i hendes papirer, at hun ikke kan klare at komme i et ressourceforløb, heller ikke i arbejde på nedsat tid. Alligevel bestemmer lægekonsulenten og kommunen, det vil sige dig, hvad der skal ske!

Forstå det, hvem der kan! 

Det er lægekonsulentens opgave at vurdere, om en sag er tilstrækkeligt oplyst og dokumenteret helbredsmæssigt. Lægekonsulenten sørger for, at de lægelige udtalelser bliver gjort let forståelige og overskuelige for sagsbehandleren. 
Lægekonsulenten kan ”oversætte” lægefaglige udtryk og på baggrund af de lægelige oplysninger vurdere, hvilke skånebehov der skal tages hensyn til ved borgerens eventuelle tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Lægekonsulenten kan vurdere om en tilstand er permanent, men hvis lægeskønnet beskriver tilstanden som stationær, må lægekonsulenten ikke underkende eller ændre lægers udtalelser eller diagnoser.

Hvorledes kan det gå til, at lægekonsulentens afgørelse er den altafgørende i dette tilfælde? Hvorledes kan det gå til, at love og regler tilsidesættes totalt? Hvorledes kan det gå til, at du ikke reagerer på vegne af kvinden, som beviseligt er dødeligt syg? Hvorledes kan det gå til, at du accepterer, at en dødeligt syg plages med utopiske krav, når det eneste, hun har brug for, er fred i den tid, hun måtte ha’ tilbage af sit liv?

Indlægget er forkortet. Det er modtaget på redaktionen den 7. april.