Mit navn er Frederik Scheuer, og jeg er læreruddannet. Jeg befinder mig på de græske flygtningeøer, p.t. Chios. Er frivillig som lærer/socialarbejder i en af de tilknyttede NGO’er (Action For Education) til flygtningelejren ‘Camp Vial'.

Solidaritetshandling nu! Red børnene på Lesbos!

De første regnbyger hagler ned over flygtningelejrene på de græske øer, hvilket forårsager kraftige oversvømmelser.

Mange af de op imod 50.000 flygtninge i Grækenland er børn. Børn er anbragt på de græske øer og mærker lige nu naturens ubarmhjertige kræfter.

Den voksende tilslutning og det stærke rygstød fra danske borgere vidner om en fælles solidaritet om at åbne armene op for børnene på Lesbos.

Den kolde og bidske vinter lurer, og mørke skyer truer flygtningelejrene, som hverken er konstrueret til den ekstreme overbefolkning og vejrets brutalitet.

Gennemblødte børn vandrer rundt i mudder og store vandpytter – alt imens sygdom vil blive en plageånd for de stakkels børn. Muddervand strømmer ind i de utætte og tynde telte, som ikke giver meget isolering.

De miserable forhold i flygtningelejrene forværres i disse våde tider, hvor folk mister deres ejendele og må overnatte i ødelagte og regnfyldte telte. Det vidner om den første prøvelse på, hvad der venter de næste måneder.

Det nye område til Kapa Tera, “Moria 2.0’’, er placeret lige ud til havet og er desuden kendt for de mange oversvømmelser, når regnen begynder, og mange af teltene er uden nogen form for underlag. De hårde vindstød og den hidsige regn vil blive som piskeslag mod de magtesløse voksne og børn.

Lejren er ikke bygget til at håndtere en streng vinter, hvor kulde og oversvømmelser skånselsløs kan tage livet af både børn og hele familier. Det er umenneskelige levevilkår, og manglen på hygiejne er ekstrem.

Det er under alt kritik, at børn og familier skal leve under så katastrofale og uværdige forhold. Gravide kvinder bærer på fremtidige generationer. Det er ikke til at forstå, at det første syn, den nyfødte møder, skal være disse rædsler. Børnene får ikke den nødvendige behandling i flygtningelejrene, og det har vi som et europæisk land en forpligtelse til at tage ansvar for.

Det er så skammeligt, at Danmark beholder sin passive og ubarmhjertige position om ikke at tage imod nogen af de nødstedte børn.

Den danske solidaritet overfor vores medmennesker uden for landets grænser er forsvundet. Uden barmhjertighed og indsats over for andre end sine nærmeste bliver Europa et grumt sted at leve i.

Den voksende tilslutning og det stærke rygstød fra danske borgere vidner om en fælles solidaritet om at åbne armene op for børnene på Lesbos.

Det er en påskønnelse, at organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke og flere kommuner bakker op om en fælles løsning for de nødstedte børn. Den nuværende håndtering af flygtningesituationen splitter folk, og det skaber en øget polarisering i samfundet.

Hvor er solidariteten blevet af? Der skal handles nu!

Det er hjerteskærende at se, hvordan der nu inde i flygtningelejrene går voksne og hårdt kæmpende børn – de sidste mange gange helt alene – rundt mellem hinanden. Snøftende er de velvidende om, at der er lange udsigter til en fornøden hjælp.

Lange køer afspejler sig i de overbefolkede lejre, hvor det nærmest er umuligt at få en lægelig konsultation. Det resulterer i, at mange må klare sig selv i en tid, hvor influenzaen står for skud – alt imens at den dødelige covid-19 ligeledes vandrer rundt i flygtningelejrene med sin nådesløse le.

Lidt har ret! Der er allerede lande, som udviser verdensborgerlig pligt ved at hente børn og familier til deres respektive land.

Nu er det ligeledes Danmarks tur til at stå sammen om solidaritetsprincippet og udvise nåde for de stakkels børn, som er fanget i flygtningelejrene.

Det er børn, som lider af traumatiske oplevelser. Det er børn, som har et akut behov for psykologisk hjælp.

Det langsomme diplomati kan ende med at blive en dødsliste for akut ramte børn. Hver dag tæller! Vi har ressourcerne, og vi har et ansvar. Alle verdens børn fortjener et liv med frihed og værdighed.