Når religionen blandes op med fremstillingen og salget af dagligvarer, opstår der mærkelige og ofte ikke helt gennemskuelige situationer. Både jøder og muslimer kræver visse religiøst betingede regler overholdt for at anerkende produkter som brugbare for deres menigheder. Dette gælder ikke mindst kødvarer.
Forskellen mellem afblødningen ved traditionel dansk slagtning og halalslagtning ligger i snittet ...
Muslimerne betegner religiøst uacceptable varer "haram" og acceptable, regelrette produkter "halal". For at foretage halalslagtninger skal slagteriet først og fremmest godkendes af en imam, og slagteren skal være muslim. Det vil sige, at der allerede ved udgangspunktet for en slagtning fokuseres på det religiøse perspektiv, men ikke direkte på dyrevelfærden. Flere danske eksperter mener dog, at denne er dækket ind, selv om der er forskelle mellem religiøs og ikke-religiøs slagtning.
Halalslagtning af fjerkræ regnes rent teknisk for at være det samme som ikke-halalslagtning af den samme dyregruppe, men slagteren skal være godkendt af en muslimsk organisation. Hvad kvæg angår, så er der visse bekymrende detaljer, selv om danske instanser af forskellig art siger god for den religiøse metode. Den vigtigste forskel på halal- og ikke-halalslagtning af større dyr ligger i to forhold, nemlig bedøvelsen og den såkaldte afblødning.
Ifølge Koranen skal dyret ved halalslagtning slagtes uden bedøvelse, men den danske stat har vedtaget, at alle dyr, der slagtes i Danmark, skal bedøves før slagtningen (Fødevarestyrelsen, 2014, paras. 10-11). Ifølge Kødbranchens Fællesråd bedøves størstedelen af de større dyr i Danmark med en penetrerende boltpistol, hvor bolten slår et hul igennem panden på dyret og beskadiger hjernen.
Med hensyn til slagtninger efter religiøse ritualer så har man åbenbart fundet et kompromis, idet dyret stadig skal bedøves inden slagtningen, men med et ikke-penetrerende redskab, en såkaldt cash-knocker. I modsætning til den sikre og funktionsdygtige boltpistol ødelægger denne form for bedøvelse ikke hjernevævet og hverken dræber dyret eller giver de sår, der gør det haram.
En anden forskel, ud over bedøvelsen, som adskiller de to slagtemetoder, er afblødningen. Når dyret er bevidstløst, skal det afblødes hurtigst muligt, således at det dør, før det kommer til bevidsthed igen (Fødevarestyrelsen, 2014, para. 10).
Forskellen mellem afblødningen ved traditionel dansk slagtning og halalslagtning ligger i snittet. Traditionelle danske slagtninger foregår ved, at dyret bliver skåret op langs brystindgangen, medens det ved halalslagtning er pulsåren og struben, som skæres over, samtidig med at der fremsiges en bøn.
Det er forvirrende, at forskellige eksperter siger god for brugen af en cash-knocker, samtidig med at de kræver, at man skal bruge en traditionel boltpistol, hvis den svigter, sådan at dyret ikke mister bevidstheden.
Eftersom denne ulyksalige situation let kan opstå, må man spørge sig selv om, hvorfor et uskyldigt dyr skal udsættes for sådan en prøvelse i religionens navn. Denne form for fejlslagne slagtninger burde slet ikke kunne forekomme, og når man tager forholdsregler til, hvad man gør, når det sker, så er det helt tydeligt, at denne metode ikke bør bruges, for den er – eller tangerer – dyremishandling.
Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr: I medfør af § 4, stk. 1, § 4 a, stk. 2, § 12, stk. 1, § 13, stk. 2, § 24 a, stk. 1 § 28, stk. 5 og stk. 6, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 8. marts 2013, fastsættes:
L&F: Vi er i dialog om en løsning for aflivning og afblødning af dyr på marken
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
