I en retssag om en lægeautorisationsfratagelse og en patient, Karina Hansen, (tvangsindlagt under psykiatrien under Funktionelle Lidelser, som efter flere eksperters udsagn og lægeerklæringer lider af ME, myalgic encephalomyelitis, en fysisk sygdom), og hvis læge, Stig Gerdes, er frataget sin autorisation, fordi han hjalp hende (efter hendes ønske) med at trappe en smule ned i olanzapindosis uden at spørge hendes værge, en forhenværende politimand Kaj Stendorf, og en ikke-navngiven psykiater på Risskov om ‘lov’ til det, var Retslægerådet sammensat af tre læger/psykiatere.

Med de arbejdsforhold og interesser i psykiatrien og i funktionelle lidelser burde i hvert fald de to af psykiaterne have været erklæret inhabile i denne sag.

Den ene arbejder i Risskov, psykiater Poul Videbech, hvor Karina Hansen kortvarigt har været indlagt, og hvor han og den anden af dem, psykiater Niels Damsbo, har anprist funktionelle lidelser i offentlige skrivelser, og den tredje arbejder i psykiatrien med angst, psykiater Niels Siebuhr.

Altså tre læger/psykiatere, som alle arbejder i psykiatrien og for de tos vedkommende med klare interesser i funktionelle lidelser.

Dette er ikke et Uvildigt Retslægeråd, som kan forventes eventuelt at komme med uvildige og retfærdige udtalelser, som eventuelt går imod psykiatrien og de ansvarlige for tvangsindlæggelsen – kollegerne, psykiaterne Per Fink og Nils Balle Christensen fra klinikken for funktionelle lidelser.

Folketinget har besluttet, at ME-sygdommen skal ligge under somatikken, hvor alle ME-eksperter, ME-syge borgere og ME-foreningen også mener, den bør ligge. Lægen Stig Gerdes mener også, at ME er en fysisk tilstand, og han hjalp, som sagt, Karina Hansen med en meget lille nedtrapning i olanzapindosis, som hun var meget overdoseret med, hvilket blodprøver tydeligt viste.

Hvorfor skal Stig Gerdes ‘dømmes’/vurderes udelukkende af psykiatere, når Karina Hansens grundlæggende sygdom er fysisk, og medicineringen med psykofarmaka således var en forkert behandling? Det forekommer ikke fair, tværtimod, så kan man regne udfaldet af de tre psykiateres vurdering ud på forhånd.

Med de arbejdsforhold og interesser i psykiatrien og i funktionelle lidelser burde i hvert fald de to af psykiaterne have været erklæret inhabile i denne sag.

Retslægerådet burde også have indkaldt en ME-ekspert til at vejlede Retslægerådet om ME-sygdommen, og der burde have været læger fra det somatiske område imellem de tre fra Retslægerådet, som blev udpeget til at udtale sig i sagen.

Der er uforståeligt for alle, som har fulgt sagen på nært hold, hvordan en læge kan få frataget sin autorisation for at hjælpe en patient med en lille nedtrapning i olanzapindosis, som hun selv ønskede, og som hun fik det betydeligt bedre af.

Desuden er Stig Gerdes’ behandling kun et mellemled mellem to psykiateres fortløbende og anbefalede nedtrapning. Den behandlende psykiater på Risskov anbefalede en hurtig udtrapning, før Karina Hansen blev udskrevet fra en kort indlæggelse på Risskovs psykiatriske afdeling, en nedtrapning som psykiater Mogens Undén fortsatte, efter Stig Gerdes var blevet fjernet som Karina Hansens læge.

Jeg vil også henlede opmærksomheden på, at selv om en patient er under værgemål, (som nu er blevet ophævet gennem to uvildige psykiatere Mogens Undén og Charlotte Emborgs erklæringer), så har patienten ret til en, hvis selvbestemmelse i eget liv og en lille reduktion i medicin burde, efter patientens ønske, følges.

Mine spørgsmål til justitsministeren/Justitsministeriet, som jeg ønsker svar på, er:

Hvordan/hvor kan man klage over et Retslægeråds sammensætning, når rådet ved en retssag om blandt andet somatisk sygdom udelukkende består af psykiatere med tydelige interessefællesskaber, som konflikter med sagsøgers interesser?

Hvis samme sammensætning af Retslægerådet gentages, når sagen kommer for landsretten, vil justitsministeren/Justitsministeriet så gribe ind og forlange et mere uvildigt og retfærdigt sammensat Retslægeråd?

Proportionalitetsprincippet indebærer, at der skal være et rimeligt forhold mellem det passerede og sagens udfald.

Vil justitsministeren og Justitsministeriet overveje, tage stilling til og svare på, om proportionalitetsprincippet er overholdt i denne sag, jævnfør for eksempel sidste del af min dokumentation om vidnet overlæge Karsten Bechs lægelige adfærd overfor flere hundrede kræftpatienter sammenlignet med Stig Gerdes’ adfærd i denne sag om en patient, som fik det bedre? Karsten Bech er fortsat læge, det er Stig Gerdes ikke...

Retslægerådets sammensætning

De tre læger/psykiatere fra Retslægerådet, som behandlede Stig Gerdes’ sag:

Poul Videbech, ansat ved Psykiatrisk Center Risskov, hvor Karina Hansen var indlagt. Han har skrevet om langtidssygemelding og førtidspensionering og om, hvordan funktionelle lidelser bør behandles.

Niels Damsbo har skrevet om bedre patientforløb, hvor funktionelle lidelser og deres behandling indgår.

Niels Siebuhr arbejder med angst og depression.

Der burde føres kontrol med og gribes ind, hvis lægerne i Retslægerådet ikke er uvildigt sammensat i vigtige sager som for eksempel en autorisationsfratagelse.

Dokumentation

Niels Damsbo er medforfatter af denne rapport: “Bedre patientforløb for patienter med psykiske lidelser af ikke psykotisk karakter” hvor funktionelle lidelser er nævnt på siderne 17, 21, 22 og 30, hvor der står, citat:

”6. Specialiserede samarbejdsmodeller: Samarbejdsmodeller i lighed med TERM-programmet (kapitel 9.1) er velkendt i udlandet og har allerede vist gode resultater i Danmark. Formålet kan som for TERM-modellens vedkommende være en hjælp til at bedre behandlingsmulighederne for gruppen af patienter med funktionelle lidelser og at hjælpe med til at forebygge uhensigtsmæssig sygdomsadfærd. Modellen kan danne udgangspunkt for udvikling af shared-care modeller for andre psykiske lidelser af ikke-psykotisk natur. Et sådant program består af en manual og et intensivt kursus, hvor de forskellige elementer i behandlingsmodellen trænes ved praktiske øvelser. Der er udarbejdet separat undervisningsmateriale til kursister og undervisere. Uddannelsesprogrammet rettes mod læger i almen praksis, men vil i nogle tilfælde også kunne anvendes i andet regi.”

TERM-modellen, en psykiatrisk samtalemodel, beregnet til at håndtere patienter med psykiatriske lidelser/såkaldte ‘usynlige’ sygdomme/funktionelle lidelser, som benyttes og er introduceret (oversat fra engelsk) i Danmark af psykiater Per Fink og hans medpsykiatere. Den er Per Finks ‘varemærke’.

Her ses kopi af kap. 7 (det sidste og opsummerende kap.) af TERM-modellen. Bemærk hvor manipulerende den er her

I “Program til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 13. maj 2011 på Trinity – for almen praksis i Region Syddanmark” side 3 nævnes både Per Fink og Marianne Rosendal fra Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Niels Damsbo på samme side, hvor Niels Damsbo står for e-læring.

I “Stress, angst og depression, Specialuddannelsen”, marts 2014, af Niels Damsbo gennemgås somatiseringstilstand/funktionelle lidelser på slide 23, 24 og 25.

Af Poul Videbech, Aarhus Universitetshospital, Psykiatrisk Center Risskov, (hvor Karina Hansen var indlagt): I “Langtidssygemelding og førtidspensionering på grund af psykiske lidelser” er funktionelle lidelser nævnt på slide 5, 6, 11, 16, hvor behandling af funktionelle lidelser gennemgås på slide 11, (den behandling som Karina Hansen fik).

Niels Siebuhr arbejder med angst og depression.

Ydermere havde Sundhedsstyrelsen indkaldt et vidne, overlæge Karsten Beck, til retssagen imod læge Stig Gerdes.

Overlæge, sektionsleder Karsten Beck forklarede blandt andet i retten, at han tiltrådte sin stilling per 1. januar 2019. Han har derfor ikke deltaget i sagsforberedelsen i sagen imod Stig Gerdes, men alene i selve beslutningen om, at Stig Gerdes autorisation som læge skulle inddrages.

“Karsten Bech, der i dag bedømmer lægers arbejde, spillede sidste år selv hovedrollen i en skandalesag fra Sønderjylland, hvor flere hundrede kræftpatienter fik udskudt vigtige kontroller.” (min fremhævning).

Hvordan kan en sådan person, hvis lægelig adfærd må betragtes som fatal i forhold til Stig Gerdes’ brøde, være vidne? Og hvordan kan han fortsat kalde sig læge, når Stig Gerdes ikke kan?

Relevante uddrag fra Bekendtgørelse om forretningsorden for Retslægerådet

Stk. 2. Rådet arbejder i to afdelinger. Den ene behandler retspsykiatriske spørgsmål og den anden alle øvrige retsmedicinske spørgsmål.

§ 4. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke medvirke ved rådets behandling af den pågældende sag. Inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningsloven.

Stk. 2. Hvis en sags behandling forudsætter en særlig sagkundskab, som rådets medlemmer og de i stk. 1 nævnte sagkyndige ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af, kan rådet tilkalde andre sagkyndige til at deltage i sagens behandling.

Stk. 2. Spørgsmålet om, hvorvidt et medlem eller en sagkyndig på grund af inhabilitet er udelukket fra at deltage i rådets behandling af en sag, afgøres af rådets formand.

 Stk. 3. Hvis bedømmelsen af forhold, der er af væsentlig betydning for rådets erklæring, giver anledning til tvivl, skal der i begrundelsen redegøres nærmere herfor.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1224