09 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sammen om OK20

Udtalelse

Sammen om OK20

Under mottoet "Sammen om OK20" skal solidaritet og sammenhold blive hovedoverskriften ved overenskomstforhandlingerne i 2020, udtaler 312 medlemmer og tillidsrepræsentanter samlet til OK-Festival i Aalborg.

1 af 1

312 medlemmer og tillidsrepræsentanter fra de nordjyske fagforeninger, der næste år forhandler overenskomst, var samlet til OK-Festival i Aalborg den 21. juni 2019 og udtaler følgende:

Vi forlanger at vores forhandlere under OK 2020 prioriterer hævelse af minimumsløn og satser, sikring mod løndumping, initiativer til modvirkning af nedslidning, samt alles ret til at kræve overenskomst allerøverst på dagsordenen.

Ved OK 17 var der forbund/grupper, der afsluttede forhandlingerne med et for medlemmerne positivt resultat. Men der var også forbund/grupper, der kom ud med et mindre positivt resultat. Et resultat hvor medlemmerne følte sig ”efterladt på perronen”. Hvor medlemmerne på nogle for dem meget vigtige punkter følte sig fuldstændig tilsidesat.

DETTE MÅ IKKE GENTAGE SIG!!!

For at undgå en gentagelse kræver vi derfor, at ingen overenskomster underskrives, før alle forhandlinger er inde i en positiv udvikling på fire punkter: Minimumsløn, løndumping, nedslidning og retten til overenskomst.

Markant højere mindsteløn:

Det må være på tide, at kasseassistenten, rengøringsassistenten, de udenlandske arbejdere i byggeriet og mange andre på lavtlønsområdet sikres en ordentlig løn. De er blevet glemt alt for længe.

Vi skal arbejde for at sikre en mindsteløn, der giver adgang til den højeste dagpengesats.

De borgerlige siger, det skal kunne betale sig at arbejde – arbejdsgiverne siger, at der næsten ikke er nogen, der arbejder på mindstelønnen. Så det kan ikke være så dyrt at hæve den.

Løndumping:

Vi kræver et værn mod løndumping. Her vil det vigtigste redskab være indførelse af kædeansvar. Muligheden for at bruge timekontrakter og lignende skal fjernes.

Nedslidning:

Der er alt for mange, der ikke kan klare at arbejde, til de skal på pension. Derfor skal der indføres væsentlige tiltag mod nedslidning.

Arbejdsmiljøet er mange steder alt for dårligt. Politikerne har svigtet alvorligt på det område de sidste mange år. Derfor bliver parterne nødt til at finde løsninger, der styrker arbejdsmiljøet.

Kontrollen med arbejdstiden tages tilbage.

Retten til overenskomst:

Det kan ikke være rigtigt, at der her i 2019 findes områder, hvor lønmodtagere ikke har ret til at kræve indgåelse af overenskomster. Alle hindringer herfor skal fjernes.

Solidaritet og sammenhold har i den danske fagbevægelses historie været den vigtigste grundpille. Det har historisk skabt vores største resultater.

Vi kræver derfor, at solidaritet og sammenhold bliver hovedoverskriften ved overenskomstforhandlingerne i 2020 under mottoet:

Sammen om OK20

Således vedtaget af medlemmer fra Metal, Blik & Rør, Teknisk Landsforbund, NNF, Dansk El-Forbund, Malerforbundet, HK, FOA og 3F på OK-Festivalen i Aalborg den 21. juni 2019.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. jun. 2019 - 15:59   24. jun. 2019 - 16:22

Udtalelse

fra 312 medlemmer og tillidsrepræsentanter fra de nordjyske fagforeninger samlet til OK-Festival i Aalborg den 21. juni 2019
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).