Coronakrisen har ramt Danmark hårdt og ubarmhjertigt. Ikke mindst her på Amager, hvor mine kolleger har mærket krisen dybt og alvorligt, trods regeringens mange tiltag for at afbøde konsekvenserne af pandemien.

Samfundet har løftet i flok i denne krise, ingen enkeltgrupper skal stå som tabere. Det er den eneste farbare vej frem mod det gode samfund, der vender tilbage efter coronaen.

Men hvorfor skal lønmodtagerne betale en langt større del af regningen end resten af samfundet. De mange ansatte i lufthavnen kommer faktisk til at betale coronaregningen fire gange.

Er det rimeligt?

Første smæk kom, da lufthavnen lukkede ned i marts. Vi var pragmatiske og indstillet på at hjælpe. Lokalt blev der forhandlet midlertidig lønnedgang. Helt op til 13 procent samt tvungen afspadsering, ferie med mere.

Det vi fik til gengæld var nul fyringer.

Næste smæk til lufthavnsarbejderne kom, da rigtig mange blev fyret som følge af krisen. I gennemsnit er tæt ved 50 procent nu opsagt eller ved at blive det.

Tredje smæk har vi fået nu, hvor flere af virksomhederne i lufthavnen har valgt at opsige alle lokalaftaler.

Løn og pension skal ned. Arbejdstiden og tempoet skal op.

Den sidste regning kommer, når vi alle over skatten skal betale den milliardhjælp, som blandt andre virksomhederne i luftfarten har fået.

En 3F’er i lufthavnen er højt specialiseret og ofte faglært lufthavnsoperatør med alverdens tilladelser og kurser, der kræves for at passe jobbet.

Danmarks Statistik viser, at lufthavnsarbejderne i gennemsnit tjener cirka det samme som 3F-medlemmer i hovedstadsområdet.

Det er altså en myte, at lufthavnen er specielt højtlønnet.

Vi erkender, at luftfartsbranchen trods milliardstøtte fra skatteyderne har store udfordringer i denne tid. Det er også vores realistiske udgangspunkt, når vi forhandler.

Men lønmodtagerne skal have ordentlige arbejdsforhold, også i en krisetid. Vi har mistet mange arbejdspladser, men intet tilsiger, at de jobs, der er tilbage, skal være dårligere jobs end før coronaen.

Samfundet har løftet i flok i denne krise, ingen enkeltgrupper skal stå som tabere.

Det er den eneste farbare vej frem mod det gode samfund, der vender tilbage efter coronaen.

Forestil dig dette:

Din arbejdsplads er i gang igen efter coronanedlukning.

50 procent af dine kolleger er pist væk: opsagt.

Du skal ned i løn og pension.

Du skal op i arbejdstid.

Du skal op i arbejdstempo.

Er det rimeligt?