Selv er jeg ikke meget for det, jeg kalder "kafferummet i Sandholmlejren", og som er gået digitalt i forbindelse med den krise, dansk retstolkning er kastet ud i. Jeg har tidligere beskrevet tolkemiljøets brødnid, som har alt at gøre med det usikre arbejde, vi lever af.

Foregår der en ulovlig boykot eller ej, når de erfarne tolke om en hals nægter at arbejde for de raske forretningsdrenge bag Easy Translate?

De samme perfide tendenser fremgår af de interne rapporter fra de såkaldte fredsvagter, som jeg har adgang til: De dokumenterer tolkekollapset, så det står klart, at danske domstole lader hånt om retssikkerheden. Men de fremmødte gamle tolke håner og nedgør de nye tolke, som ikke er skyld i andet end at være komplet inkompetente. Og de omtaler de sigtede med en foragt, så man bekymres over deres indstilling til egen rolle: moralens forargede vogtere eller professionelle sprogarbejdere?

Jeg er heller ikke imponeret af Tolkeplatformens reaktion på trusselsbrevet fra Konkurrencestyrelsen. Uden at tjekke det bilder de arbejdsløse tolke sig selv og hinanden ind, at brevet er et falsum, og at de uanset er beskyttet af både grundloven, forenings- og ytringsfriheden. I samlet flok voksenmobber de kollegaer ud, der har begreb om den relevante lovgivning og advarer det infantile miljø om situationens alvor. Jeg takker min Gud og skaber for, at jeg for længst selv er holdt op med at færdes de fælles fora.

Juraen i tolkekollapset

Sagens kerne er af juridisk og politisk art. Foregår der en ulovlig boykot eller ej, når de erfarne tolke om en hals nægter at arbejde for de raske forretningsdrenge bag Easy Translate? Tolkebureauet uden forstand på tolkning har haft monopol på al retstolkningen i Danmark, siden de vandt et udbud til en værdi af en halv milliard kroner med start den 1. april i år.

Nogle af os har individuelt sagt fra til Rigspolitiet og nægtet at arbejde via et dumpingbureau, der er sat på en umulig opgave af staten. Bureauet er kendt i branchen for at nægte at betale for det udførte arbejde med de besynderligste begrundelser ("tolken talte med accent").

Andre fra Rigspolitiets gamle tolkeliste har organiseret sig og sagt fra i fælled. Og hér er sagens kerne: Må mennesker med momsnumre godt det? Altså må tolkene sige fra i flok og overhovedet tale sammen om det?

Det kommer helt an på, om tolkene er at anskue som virksomheder, hvilket vi oplagt er i samme sekund, vi indhenter et momsnummer for at have lov at fakturere i større mål som freelancere.

Men sidder vi ikke i virkeligheden i skjulte ansættelser, når vi er fast tilknyttet retsvæsnet og underlagt arbejdsgiverens instrukser? Hvad enten tilknytningen er direkte som før eller går via et bureau som nu.

Det gør i givet fald fyringen og forringelsen af vores kår per 1. april 2019 lovstridige. Og det kan jo undre, at HK er så ivrig efter at organisere os, og fagforeningens jurister ikke har set påstanden om karteldannelse komme. Fra ET's side – og fra statens.

Selv siger jeg nej tak også til HK: Jeg er aldeles ikke ansat inden for Handel og Kontor. Jeg er magister og 3 x masteruddannet. Som tolk arbejder jeg ved konferencer - og ved det danske retsvæsen indtil den fælles fyring.

Dansk dumping

I Danmark er der kædeansvar. Det går fagforeningerne i dumpingbrancher som byggeindustrien med god ret meget op i. Alt, hvad Easy Translate udsætter sine løsarbejdere for, er i sidste ende statens ansvar. Og vi kan ikke på én og samme tid siges at være "virksomheder" og være i "strejke", sådan som Riskær junior påstår i Berlingske Tidende 09.09.19, uden at det falder journalisten ind at se nærmere på den påstand.

Hvis retstolkene sidder i ulovlige ansættelser skjult bag et røgslør af momsnumre, så er det staten og ikke tolkene, der gør noget ulovligt.

Uopfordret vejledning til udvalgte tolke

Det kunne Konkurrencestyrelsen jo tænke lidt over denne uge, hvor de febrilsk forsøger at tale sig ud af det betændte i at kontakte udvalgte tolke og true os under dække af at "vejlede" os helt uopfordret. Vi har i alt fald ikke bedt om det. Hvem har så? Det vil styrelsen ikke ud med.

Hvor mange tolke er blevet kontaktet? Ud fra hvilke kriterier er vi udvalgt? Det må vi ikke få at vide. Men trusselsbrevet agtes fremsendt til flere tolke. Når de finder dem. Hvem fodrer styrelsen med vores navne og mailadresser?

Direktør Jakob Hald bliver befippet over at høre, at hans underskrift mangler på trusselsbrevet, der er udsendt i hans navn. Han har åbenbart ikke set det.

Sagsbehandler Julie Kragh Kruse møder først frem lidt op ad dagen. Og der er skam slet ingen sag, bedyrer hun. Men der er et sagsnummer.

"Vi vejleder bare," påstår de begge. Men hvorfor afæskes vi så svar på vores eventuelle rolle i en organiseret boykot af et arbejde, vi ikke vil røre med en ildtang? Forholdene var ringe nok i forvejen. Arbejdet var farligt og belastende og dårligt betalt. Men nu er det helt galt, og pressen har siden april kunnet dokumentere, hvordan Easy Translate er helt ude af stand til at løfte opgaven – og at firmaet har vundet udbuddet på et falsk grundlag.

Måske en sag for Konkurrencestyrelsen?

Ikke-svar fra styrelsen

På forespørgsel kommer sagsbehandleren med en sludder for en sladder som svar på min undren over, hvad jeg egentlig bliver beskyldt for af hvem og med hvilket belæg. Styrelsen mener det skam ikke så slemt, må jeg forstå. Men den slipper mig heller ikke af krogen. Jeg skal vide, at jeg skal vare mine ord og vogte min adfærd:

"Som nævnt telefonisk er hensigten med brevet at vejlede om konkurrencereglerne. Dette er dog ikke ensbetydende med, at du har gjort noget ulovligt. Vi har skrevet til en række tolke og foreninger, og har gjort disse opmærksom på konkurrenceloven. Der kan være flere, som brevet er relevant for – og der kan være nogle imellem, som brevet ikke er relevant for. Det vigtige for styrelsen har dog været, at vi får informationen ud til dem, det potentielt vedrører.

Igen må jeg understrege, at det, at du har modtaget et brev fra os, ikke er ensbetydende med, at du har overtrådt konkurrencereglerne."

Jeg er ikke nødvendigvis lovbryder. Jeg skal ikke med sikkerhed i fængsel i seks år og betale 20 millioner+ kroner i bøde for ikke at ville jobbe for Riskær junior – og via Easy Translate for den danske retsstat, som ikke længere tager sig selv på alvor.

Sara Høyrup er politisk journalist og har virket som retstolk i tre lande siden 2002.