Da jeg gik i gymnasiet, lærte vi, hvordan solidaritet var et umoderne begreb, der var på vej ud af samfundet. Vi er i hvert fald er nogen, der stadig ved, hvad solidaritet betyder. 

Grækernes kamp er også vores kamp. De spareplaner EU-Troikaen forsøger at stoppe ned i halsen på grækerne, er noget vi også mærker i Danmark. 

Vi var mange der troede den såkaldt "røde" regering ville gøre op med VKOs nedskæringer og privatiseringer, men hvad gjorde regeringen? De solgte DONG Energy til Goldman Sachs og straffede lærerne kollektivt med en urimelig og skadelig arbejdstidsreform.

Når vi støtter Grækenlands mulighed for at sige fra overfor EU's sparekrav, er det også for at styrke den danske modstand.

De idealer, der styrer global politikudvikling, er konkurenceevne, ødelæggelse af social sikkerhed og et totalt knæfald for internationale kapitalinteresser.

Det er med andre ord ikke danskerne, der bestemmer, hvordan Danmark skal indrettes, og hvilke sikkerhedsnet og velfærdstiltag, der skal være. De ting bliver i al for høj grad påvirket af politikerne i Bruxelles. 

Når vi støtter Grækenlands mulighed for at sige fra overfor EU's sparekrav, er det altså i ligeså høj grad for at styrke den danske modstand mod lignende krav overfor os selv.

Grækenlands demokratisk valgte regering har ret til at blive hørt og have indflydelse på, hvornår og hvor hurtigt den græske gæld kan betales tilbage, og med hvilke midler. 

Ethvert folk bør have retten til at bestemme over sig selv. Og grækerne har vist en stor og entydig modstand mod EU's ekstreme sparekrav. Først ved gennem et demokratisk valg at vælge Syriza, som gik til valg på modstand mod sparepolitiken. Men en nylig meningsmåling viser faktisk, at hele 75 procent af den græske befolkning bakker op om modstand mod EU-elitens krav.

Det glæder mig at se grækernes mod på at gøre oprør. Det glæder mig, at alle fra demonstranter i gaderne til landets finansminister prøver at gøre oprør mod EU's tvangsnedskæringer. Og det glæder mig usigeligt at se den solidaritetsbølge, der i dag går gennem Europa.

Vejen er stadig lang. At EU's og den globale økonomiske elites interesser møder modstand i det græske parlament er meget positivt, men det er ikke nok. Kampen for global lighed og økonomisk og social retfærdighed er en der bedst kæmpes gennem folkelige bevægelser og international solidaritet. 

Forkortet af redaktionen