Allerede i 2012 nedlagde social- og sundhedspersonalet på ni aarhusianske plejehjem arbejdet, og blandt dem var det i øjeblikket meget omtalte plejehjem Kongsgården.

Det vil på alle måder være velkomment, hvis forargede politikere selv tog en SOSU-uddannelse og bidrog til en god pleje.

I forbindelse med konflikten udsendte plejehjemsansatte en udtalelse med overskriften “Den ubehagelige sandhed om ældreplejen”, som blev refereret i pressen.

I udtalelsen fortalte de ansatte, hvordan de var for få til at yde den nødvendige pleje “overalt på de aarhusianske plejehjem og lokalcentre”.

Som eksempler nævnte de ansatte, at der var beboere, som ikke fik deres medicin eller kom på toilettet til tiden, ikke fik nok at drikke og ikke kom i bad eller blev soigneret.

Siden 2012 er ressourcerne på området blevet færre – ikke flere.

Strejken i 2012 var overenskomststridig, og FOA Århus opfordrede de ansatte til at gå i arbejde. Social- og sundhedspersonalet var så desperat over forholdene, at de greb til denne sidste udvej for at fortælle, at de ældres forhold og deres egne arbejdsforhold var utålelige.

Siden dengang er situationen blevet værre og værre.

Der kan være forskellige reaktioner hos mennesker, som ikke har mulighed for at behandle andre mennesker som netop mennesker, selvom det er, hvad social- og sundhedspersonalet er uddannet til.

Nogle gange kan det være arbejdsraseri og stress, andre gange kynisme, forråelse eller hop over de laveste gærder. Og der er næppe nogen, der reagerer på samme måde hele tiden. En ansat kan presse sig selv til at løbe mange ekstra meter den ene dag og så være opgivende eller groft utålmodig den næste.

Det er urimeligt, når politikere ivrigt fordømmer personale, der handler forkert på plejehjem, hvor der dagligt er en forkert sammenhæng mellem arbejdsopgaver og ressourcer, fordi politikerne har lavet forkerte økonomiske prioriteringer.

Personalet kan nemlig ikke tilpasse sig de urimelige forhold på en god måde. Eller mener politikerne virkelig, at personalet blot skal bide tænderne sammen, så de får stress og måske aldrig kan arbejde igen?

Så skal politikerne vide, at afgangen fra SOSU-fagene i forvejen er høj, ligesom tilgangen af nyuddannede er alt for lav. Derfor er det svært at finde kvalificeret personale.

Så det vil på alle måder være velkomment, hvis forargede politikere selv tog en SOSU-uddannelse og bidrog til en god pleje. Det er nemlig flere ansatte i den egentlige pleje, der er brug for.

Personalet ved udmærket, hvad god plejekvalitet er, og hvordan de sikrer den. Men de har alt for længe manglet tid og dermed overskud til at levere den.