Sparekravet til Aarhus Universitetshospital er ikke pludselig vokset fra 325 millioner kroner til 1 milliard kroner, sådan som HK-formand Hans-Henrik Hansen skriver i et blogindlæg på Arbejderen 21. maj.
Situationen i Aarhus er alvorlig, både for patienter og ansatte.
Den omtalte milliard handler om, at vi nu er nået langt i det store projekt med at samle alle hospitaler i Aarhus i en ny hospitalsby. Derfor har vi kunnet opgøre de udgifter, der har været til indflytning og ibrugtagning af universitetshospitalet.
Det summer op til et stort beløb på 1 milliard kroner. Størstedelen af posten er betalt. Men udgifterne til indflytning og ibrugtagning er en del af den situation, der presser AUH’s økonomi og en del af baggrunden for, at hospitalet netop nu kæmper med at finde besparelser for 325 millioner kroner i 2019.
Situationen i Aarhus er alvorlig, både for patienter og ansatte. Det er baggrunden for, at jeg nu appellerer til, at staten går ind og er med til at støtte op om et kerneområde i det danske velfærdssystem.
Det bør være en del af økonomiforhandlingerne for næste år mellem en nyvalgt regering og regionerne. Vel at mærke drøftelser, der omfatter alle de steder, hvor der bygges nye hospitaler.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278