Tak til Jørgen Nielsen og Danmarks Naturfredningsforening for et godt og sagligt indlæg om kloaksystemet og vores vandmiljø.
Det er rigtigt at vi er nødt til at adskille regn- og spildevand hvis vi skal undgå at blandet spildevand løber ud i åer og søer, når det regner.
Siden en gang først i 90'erne har Hillerød Kommune krævet, at alt nybyggeri separatkloakeres.
Det er også rigtigt, at der går alt for megen energi med at pumpe regnvand fra Nødebo, Gadevang, Skævinge og de andre mindre bysamfund ud til det nye rensningsanlæg sammen med spildevandet.
Og det er rigtigt, at processerne i rensningsanlægget er dårligere, når der er for meget regnvand – ”suppen” bliver simpelthen for tynd til, at bakterierne kan omsætte den effektivt.
Regnvandet skal ud i naturen – åer, søer-lavninger-faskiner eller bare nedsivning, så gavner det de biologiske vilkår.
Det er nu – inden for et år eller to – at spildevandsplanen skal ændres, så alt spildevand holdes for sig selv i lukkede kloakker og bliver renset.
Det er prisværdigt, at der bliver lavet en ”kommunikationsstrategi”, som har til formål at få alle grundejere til at tilslutte sig frivilligt. Mange mennesker kan godt se, at vi har et fælles ansvar, og jo bedre man forklarer sagen, jo flere vil gå med.
Men det er ikke godt nok, når en anden del ikke tilslutter sig. Det er urimeligt overfor den halvdel af borgerne, som allerede har separatkloakeret – og for de nye, som tilslutter sig.
De meget store fællesomkostninger betales af alle over spildevandsafgiften.
Siden en gang først i 90'erne har Hillerød Kommune krævet, at alt nybyggeri separatkloakeres.
De fleste kloakker, som er mere end 30 år gamle, skal alligevel udskiftes indenfor de næste 10 år, så udgiften kommer alligevel. Det er bare meget billigere at lave arbejdet på en hel vej ad gangen og så kommer virkningen med det samme – i stedet for at man skal vente på, at de sidste slutter sig på.
Desuden skal man tænke på, at indbyggertallet vokser, og nye virksomheder kommer til med behov for rensning.
Vi må – heldigvis – kun udleden en bestemt mængde næringsstoffer fra kommunen. Den bedste og billigste måde er at undgå, at spildevandet løber udenom det nye fine (og dyre) rensningsanlæg.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278