Støj fra haveredskaber er ikke ligefrem indbegrebet af en fredfyldt sommerferie. Det er i hvert fald ikke indbegrebet af en fredfyldt og velfortjent sommerferie i min forstand.

Hvad blev der af at plante et træ, som man slog på tromme for.

Det er et generelt problem herhjemme i Danmark, at så snart solen bare titter det mindste frem, så skal der fældes nogle træer hos naboen. Det er jo det rene vanvid, og det er ikke mindst en mærkelig behovstilfredsstillelse, der sker hos disse personer, som gør dette.

Jeg undrede mig gevaldigt over selvsamme sidste år. Vi havde lige haft et folketingsvalg herhjemme i Danmark, et folketingsvalg som hurtigt blev etiketteret som “klimavalget”.

Det var altså et valg, som der ligger i navnet, hvor der var et enormt fokus på klimaet og dét med at være så grøn som overhovedet muligt. De grønne partier buldrede frem: SF, Radikale Venstre og til dels Socialdemokratiet. Sidstnævnte førte i hvert fald valgkamp på at være et grønt parti. Om det så har vist sig at være ren og skær valgflæsk, må de kommende tre år med den socialdemokratiske mindretalsregering vise os.

Vi har altså i minimum et år – faktisk flere år – haft et enormt fokus på klimaet, indenrigs som udenrigs. Herhjemme i det danske. Derfor vækker det undren hos mig, når der i så stor stil ikke efterleves dette enorme fokus, der altså har været på klimaet herhjemme i politiske kredse, ude i de københavnske forstæder og i de mindre byer i provinsen.

Her bliver der fældet træer og andet grønt i stor stil. Jeg undrede mig som sagt allerede godt og grundigt over det sidste år, eftersom det var sommerferie, og vi lige havde haft dette “klimavalg”.

Hvordan kan det være, at vi så ikke efterlever denne klimadagsorden hjemme på de danske villaveje, i rækkehusene og i sommerhusene, når der er en tendens, i hvert fald rigtig mange steder, til at fælde alverdens træer og andet dertilhørende grønt på vores respektive haver og grunde?

Hvad blev der af at plante et træ, som man slog på tromme for, blandt andet på tv, hvor man i programmet: “Danmark planter et træ” eller noget i den dur plantede træer og prisede det grønne, det smukke og det til tider vilde, naturen.

Men det er et flertal af danskerne øjensynligt ligeglade med, når det ikke er hipt mere at plante træer.

Det stemmer altså ikke overens med den grønne dagsorden, som vi ellers hårdt prøver at efterleve herhjemme i Danmark. Én ting er bestemt at fælde alt, som er grønt og vildt på ens grund, én helt anden ting er de støjgener, det medfører, når der fældes og atter fældes.

Vi danskere er altså et obskurt folk. Vi har det fint med larmende, motoriske haveredskaber, der bruges i stor stil, selv på de mest hellige tidspunkter. Men vi synes ikke om, når naboens unger leger for vildt, eller hvis der grines eller snakkes lidt for højt ude på terrassen.

Det forstår jeg altså ikke meget af. Man burde snarere kunne gøre det muligt, at de her haveredskaber fremover – i alle former og størrelser – ville kunne blive produceret sådan, at det, man slutteligt endte op med, var et lydløst produkt.

Det ville præventere en masse nabostridigheder, og det ville ikke indskrænke ens frihed som almindelig borger og nabo, boende på en villavej i en forstad til København. Eller i en mindre provinsby, for det sker ikke blot lidt udenfor hovedstaden – det sker ærgerligt nok rigtig mange steder rundt om i Danmark.