I december blev to portugisiske bygningsarbejdere fyret fra arbejdet på Storstrømsbroen, fordi de stillede op som tillidsmænd. De blev derefter sendt hjem til Portugal som prikken over i'et.
De to kolleger har handlet helt i tråd med reglerne på det danske arbejdsmarked.
Det er en skandale og et direkte angreb på vores ret til at organisere. At vores udenlandske kolleger, der organiserer sig og dermed støtter op om kampen mod social dumping, bliver fyret på et offentligt byggeri for at stå fast på deres rettigheder i Danmark er en skændsel.
De to kolleger har handlet helt i tråd med reglerne på det danske arbejdsmarked. Hvis det portugisiske firma, New Building Services, slipper afsted med at forfølge kolleger på baggrund af deres tilhørsforhold til fagbevægelsen, er det et angreb på den danske model uden sidestykke, da det foregår på et statsfinansieret byggeri!
Det er en trussel mod vores arbejdsvilkår og rettigheder som lønmodtagere, og derfor handler det ikke kun om de to modige kolleger.
Vi forlanger og forventer, at der gribes ind fra statens side for at sikre, at de rettigheder, fagbevægelsen har kæmpet sig til igennem utallige kampe, holdes i hævd på offentlige og statsfinansierede projekter. Ellers er det måske tid, at fagbevægelsens medlemmer igen finder boksehandskerne frem.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278