Når der er konflikt på det private arbejdsmarked, slipper de private virksomheder selvfølgelig for at betale løn, men de mister også deres indtjening.

Sådan er det ikke for det offentlige. Her kan man derimod fra statens, kommunernes og regionernes side spekulere i at trække en konflikt i langdrag for at spare penge. Det er fejt – og det er skidt for den danske model.

Frem for at analysere det er en stor del af pressen beskæftiget med at viderebringe innovationsminister Sophie Løhdes historie om, hvor vildt gode forhold de offentligt ansatte arbejder under.

Der er råd til både mere velfærd og ordentlige arbejdsforhold!

 

Regeringen forventer, at den private lønudvikling bliver på 8,6 procent de næste tre år. Det kan undre, at KL’s chefforhandler vil være det bekendt. Han har lige selv fået 31,4 procent mere i løn…

Mens de offentligt ansatte knokler under stadigt dårligere vilkår, så har ledelsen i KL, Regionerne og staten taget for sig af eksklusive rejser, store lønstigninger, millionbonusser og luksus aftrædelsesordninger.

Hvis de ønsker løntilbageholdenhed – så kan de selv starte og imens opfylde de offentligt ansattes berettigede krav.

Det er som om, de herskende politiske holdninger på Christiansborg slet ikke har overvejelsen om også fremover at kunne få den nødvendige arbejdskraft, med i det regneark som bruges, når eventuelle fordele ved en konflikt overvejes.

Derfor vil vi anbefale, at vi hurtigst muligt får overenskomstforhandlingerne på det offentlige og private område til at gå i takt. Det er ret tydeligt, at Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen ikke mener, at de behøver at tage de offentligt ansattes krav alvorligt. Et folketingsflertal kan jo ”bare lave et regeringsindgreb”!

Men de vil nok tænke sig om en ekstra gang, før de læner sig tilbage med armene over kors, hvis også resten af fagbevægelsens muskler er med i en overenskomstfornyelse.

Der er råd til både mere velfærd og ordentlige arbejdsforhold!

Forkortet af redaktionen