Den 18. marts 2020.

3F’s Byggegruppe og Dansk Byggeri har efter et langt forhandlingsforløb indgået forlig.

Forliget er indgået i nødværge, og der er taget store hensyn til den situation det danske samfund er havnet i med coronakrisen.

Vi respekterer det valg, der er truffet om at afslutte forhandlingerne med det bedst opnåelige.

3F Aalborgs byggegruppebestyrelse har i dag været samlet for at tage stilling til det resultat, der ligger i forliget.

Og bestyrelsen har besluttet at opfordre vores kolleger i byggebranchen til at stemme nej til forliget i solidaritet med de lavest lønnede i branchen.

Forliget tager reelt ikke hensyn til hovedkravet fra vores medlemmer i byggeriet:

Et markant løft i bunden af overenskomsterne.

Den problemstilling skulle have være løst nu, hvor udenlandske kolleger fastholdes på laveste sats i årevis – uden den reelle lønforhandling, som er hele byggeriets grundprincip.

I forliget er den kun nævnt ved, at parterne forpligter sig til at se på problemerne i løbet af overenskomstperioden.

Der var penge i rammerne fra industriforliget til at omfordele lønnen, og det burde være gjort. Både af hensyn til de lavest lønnede, men også af hensyn til den unfair konkurrence, som danske virksomheder med normale lønforhold, lærlinge og et godt arbejdsmiljø på dette grundlag bliver udsat for.

I forhold til forhandlingsforløbet mener bestyrelsen, at Forligsinstitutionen har gjort det næsten umuligt at opnå rimelige resultater ved at nægte at udsætte forhandlingerne til efter coronakrisen.

Det, finder vi, er under al kritik og ikke en hæderkronet institution som Forligsinstitutionen værdigt.

Til gengæld bakker bestyrelsen fuldstændigt op om vores hovedforhandleres måde at håndtere situationen på.

De har hele vejen loyalt gået efter det resultat, der krævede stor overbevisning hos modparten. Forhandlere og forhandlingsudvalget er blevet overhalet af den største samfundsmæssige udfordring i mands minde, lige midt i forhandlingsforløbet.

Vi respekterer det valg, der er truffet om at afslutte forhandlingerne med det bedst opnåelige.

Nu skal medlemmerne tage stilling til resultatet i en urafstemning.

Jeg anbefaler derfor på vegne af et flertal i bestyrelsen, at medlemmerne stemmer NEJ i solidaritet med de lavest lønnede på vores overenskomster.