11 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stop alle kernevåben

Stop alle kernevåben

Lige siden Hiroshima og Nagasaki har USA’s præsidenter truffet seriøse forberedelser til at anvende taktiske atomvåben i kriser og konflikter.

USA hævder, at atombomberne over Hiroshima og Nagasaki afsluttede krigen i Østasien. Men Japan havde allerede kapituleret. Her atombombeeksplosionen over Nagasaki.
FOTO: commons.wikimedia.org
1 af 1

Til næste år er det 70 år siden, at atombomben over Hiroshima blev kastet. Den skulle blive fulgt af atombomben over Nagasaki to dage senere. Det blev indprentet os, at disse bomber endte krigen i Østasien. Men Japan havde allerede kapituleret. I virkeligheden var det indledningen af den kolde krig. Det var også indledningen til den kernevåbenafpresning fra USA’s side, som foregår den dag i dag. Joe Gerson 1) skriver:

"Nu holder jeg øksen over onkel Joe’s hoved" (altså Stalins), sagde president Truman, da han modtog budskabet om bombningerne. "Igennem seks årtier blev USA’s befolkning og resten af verden udsat for en misinformeringskampagne, der skulle skjule de bagvedliggende årsager til, at bomben blev kastet"  – og følgerne af denne ugerning, ja, folkemord.

Jeg besøgte Hiroshima i 2003 ved den årlige mindekonference. Jeg traf dér SenjuYamaguchi, en overlevende, en hibakuscha. Han havde besøgt Sverige i 1961. Han var blevet meget forbavset over, hvor lidt svenskerne vidste om de omfattende strålingssskader, som blev ved at forekomme. Tilfældene af leukemi, skjoldbruskkirtelkræft, brystkræft tog til længe efter.

Han fortalte også, at militærforskere fra USA gik rundt på militærhospitalerne og indsamlede information om, hvilke skader de overlevende havde pådraget sig. Ikke for at hjælpe med medicin, men for at indsamle prøver på atombombens virkninger. Det var strengt forbudt at udfærdige rapporter om hændelserne. 2) "Ingen stråling forekommer i Hiroshimas ruiner", stod der på New York Times’ forside.

Hvorfor Hiroshima?

I forbindelse med 50- og 60-året bortcensureredes historiske fakta ved Smithsonian Institute i USA. Således blev det ledelsen forbudt at citere udtalelser af admiral Lehy og general Eisenhower, som viste, at de var imod at kaste bomben. Men hvorfor kastedes bomberne over Hiroshima og Nagasaki? 

Gar Alperovitz, forsker ved Harvard, USA, påviser, at præsident Truman koldblodigt ville demonstrere bombens og USA’s magt over for sin hovedmodstander, Sovjetunionen (SU). Truman udskød mødet med Stalin og Churchill, indtil han var sikker på ved forhandlingsbordet i Potsdam at kunne henvise til en vellykket prøvesprængning i Alamogordo. 

Planerne for efterkrigstiden blev lagt allerede i 1941, da Churchill og præsident Roosevelt enedes om, hvordan verden skulle opdeles efter krigen. USA var besluttet på at blive den førende verdensmagt. I juni 1943 undertegnede USA og Storbritannien en overenskomst, hvorefter de skulle samarbejde om at kontrollere uran- og thoriumforekomsterne i verden – både under og efter krigen.

USA havde allerede kontakt med kolonimagten Belgien, og 80 procent af det uran, der anvendtes i bomberne over Hiroshima og Nagasaki, kom fra Shinkolobve-minen i Kongo.

Overmagten

"Lige siden Hiroshima har USA’s præsidenter truffet seriøse forberedelser til at anvende taktiske atomvåben i kriser og konflikter. Det vidste Sovjetunionen. Den modtog nemlig disse trusler direkte fra Det hvide Hus. For alle andre var det hemmeligt. USA’s strategiske flyvekommando SAC oprettedes i 1946 med den vigtige opgave at levere kernevåbenangreb mod Rusland, når ordren kom.

På det tidspunkt vidste man, at Rusland ikke havde kernevåben. SAC’s eneste opgave var at true med eller gennemføre et førsteslagsangreb mod Sovjet. Det er ikke russerne, det er os andre, som må kende disse skjulte fakta om USA’s udenrigspolitik." 3) 

SU lå i ruiner, men vi i Vesten blev udsat blev udsat for en massiv propaganda om, at SU ville angribe os. I dag genkender jeg melodien både i Dagens Nyheter og i Svenska Dagbladet. I 1948, da USA stadig var den eneste atommagt, ville SU indgå en aftale med USA om ikke-anvendelse af atomvåben og om oprettelse at en internationalt kontrolorgan.

USA afviste Sovjetunionens forslag om ikke-anvendelse af atomvåben, i stedet oprettedes NATO.

USA afviste forslaget. I stedet oprettedes en aggressiv våbenalliance – NATO, som rettede sit skyts mod SU. Hemmelige dokumenter har efterhånden afsløret, at USA’s regering var klar til at tilintetgøre SU inden dens første kernevåben forsøg i 1949. Det, som holdt USA tilbage, var rædslen for, at Den røde Hær efter et sådant angreb skulle invadere Vesteuropa.  

Den kinesiske revolution sejrede i 1949, og USA/CIA startede inddæmningpolitiken mod hele det eurasiske kontinent med baser og kernevåben og kernevåbenbestykkede Trident-ubåde, der uafbrudt patruljerer rundt om kontinentet. Til forsyning af disse u-både – når de lægger til kaj til eftersyn - har USA udplaceret kernevåben i Okinawa, Guam, Diego Garcia og Hawaii.

Truslerne

Daniel Ellsberg besøgte Stockholm i 2006 for at modtage Right Livelihood Award. Han talte om civilkurage og om vigtigheden af, at de, der arbejder i systemet, har mod til at fortælle om, hvad der foregår. Han berettede om cirka 20 tilfælde, hvor USA havde brugt kernevåben på samme måde, som når man sætter en person pistolen for panden – uden at trykke af. For eksempel:

I 1946 sendte Truman sin strategiske flyvekommando til Jugoslavien for at skræmme landets regering, efter at et fly var blevet skudt ned. I 1948 under Berlin-blokaden placerede Truman B59-bombere lastet med kernevåben på baser i Storbritannien og Vesttyskland. I 1953 sendte Eisenhower i hemmelighed en advarsel til Kina om kervåbenangreb for at afgøre Korea-krigen. Listen over kernevåbentrusler fortsætter under alle USA’s præsidenter. 4)

I dagens Sverige er kernevåbenspørgsmålet gledet i baggrunden. Landets regering har en meget utydelig og svag stemme, når det gælder kernevåben. Den henviser til EU. Derfor er det uhyre vigtigt, at modstanden mod kernevåben øges, og at vi lægger pres på den kommende regering, som forhåbentlig vil have større interesse for spørgsmålet.

I betragtning af, at vort land med stormskridt, men ad bagvejen, går ind i NATO, verdens største kernevåbenmagt, så må vi i de forskellige fredsgrupper fokusere på dette skæbnetunge spørgsmål.

Tale i Stockholm på Hiroshima-dagen, den 6. august 2014. Forkortet.

1) Joe Gersons: "Empire and the Bomb", 2007.

2) Japan var besat af USA indtil 1952.

3) "Atomdiplomati, Hiroshima og Potsdam", 1965.

4) Daniel Ellsberg: "The Deadly Connection, Nuclear War & US", 1986.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. sep. 2014 - 08:41   10. sep. 2014 - 08:45

Tale

af Agneta Norberg, Sveriges Fredsråd