24 Apr 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stop den tyrkiske stats barbariske angreb på kurderne!

Udtalelse

Stop den tyrkiske stats barbariske angreb på kurderne!

Midt i den globale covid-19-pandemi bomber Tyrkiet fortsat kurderne, skriver FEYKURD (Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark).

Mens hele verdens bekymring og fokus er centreret om at bekæmpe coronavirus, som har skabt en global krise, så fortsætter Tyrkiet ufortrødent den brutale krig mod kurderne, til trods for at FN har appelleret alle til at stoppe væbnede konflikter i denne globale krisetid.

Vi påkalder det internationale samfund i Europa, særligt i Danmark, til at fordømme dette terrorangreb mod en flygtningelejr.

Bombeangrebet fra det tyrkiske militærs sides fandt sted i Behdinan-regionen og Makhmour-flygtningelejren i Sydkurdistan onsdag den 15. april 2020. Tre kvinder, der var i gang med at fodre kvæg i området, blev som følge af Tyrkiets bombeangreb slået ihjel.

Makhmour-flygtningelejren ligger syd for byen Hewlêr (Erbil), som er hovedstaden i Sydkurdistan (Irak). Man arbejder i Makhmour flygtningelejren målrettet på at lave tiltag for at inddæmme spredningen af coronavirus.

Makhmour-flygtningelejren huser kurdiske flygtninge, som gennem en lang årrække er flygtet dertil fra den blodige undertrykkelse, som kurdere er udsat for i Nordkurdistan (Tyrkiet).

Angrebet i Makhmour-flygtningelejren finder sted i en periode, hvor flygtningelejren de sidste ni måneder har været præget af en embargo, som er udstedt af Regional Government of Kurdistan (KRG).

Ifølge Nuran Sezgin, koordinator for kvindeforsamlingen i Makhmour-flygtningelejren, døde en af de tre kvinder i angrebet, fordi man ikke kunne få tilstrækkelig nødhjælp frem til hende i tide på grund af de restriktioner, der er i området på baggrund af embargoen.

Sezgin beretter endvidere, at bombeangrebet har efterladt adskillige sårede, nogle af de sårede er stadig i kritisk tilstand.

Vi fordømmer på det kraftigste denne kujonagtige og afskyelige kriminelle handling på flygtningelejren, hvor målet bevidst har været at ramme civile, som er flygtet fra Tyrkiets barbariske behandling af kurdere.

Vi påkalder det internationale samfund i Europa, særligt i Danmark, til at fordømme dette terrorangreb mod en flygtningelejr og appellerer til, at man sætter Erdogan under pres og får stoppet hans kriminelle angreb mod kurderne.

Vi beder KRG om at ophæve embargoen i Mahkmour-flygtningelejren og om øjeblikkeligt at stoppe samarbejdet med Erdogan og hans kriminelle regering.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. apr. 2020 - 14:35   16. apr. 2020 - 14:43

Udtalelse

fra FEYKURD (Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark)
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).