31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stop diskriminerende retorik

Læserbrev

Stop diskriminerende retorik

Frederik Scheuer mener, det er bekymrende, hvordan retorikken omkring "udlændinge" er nummer et på dagsordenen.

Retorisk kommunikation populisme af udlændinge skal stoppes!

Den nuværende udlændinge-retorik splitter folk.

Som en anden soundboks der boomer derudad er det alarmerende bekymrende, hvordan den diskriminerende retorik omkring "udlændinge" er nummer et på dagsordenen.

"Ugens hit" er unge drenge med guldkæde og dunjakker, der nedgøres med en grotesk retorik fra regeringens side og på sociale medier. Den ekskluderende retorik reproducerer og legitimerer de diskurser, som er med til at male et misvisende billede af vores medborgere.

Afstanden til vold er helt på sin plads, men det, at statsministeren og hendes bagland bevidst negligerer en bestemt befolkningsgruppe gang på gang, skader det totale billede af minoritetsetniske grupper. Dette ses tydeligt på de sociale medier, hvor retorikken fra danske borgere udvikler sig til det ekstreme.

En racistisk, nedladende, retorisk forbandelse er blevet daglig tale på de sociale medier, når udlændinge- eller flygtningepolitikken er på tale. Retorikken rammer helt forkert. Det skaber en øget polarisering i samfundet, der ikke former den faktuelle virkelighed, som danske borgere bevæger sig rundt i.

En ændring af retorikken er nødvendig, og de mange positive historier om "udlændinge" skal ligeledes synliggøres. Det er på tide, at politikere såvel som danske borgere stempler ind nu og påtager sig det ansvar at gøre en ende på den nuværende form for "kommunikation populisme". Den nuværende udlændingeretorik splitter folk.

Den skaber flere fordomme, og den fremhæver en forkert opfattelse af den gruppe individer, som statsministeren kalder for "indvandrere". Det stigmatiserer indvandrere og indvandrergrupper. Det skal stoppes! Til det kan vi starte med at italesætte den omtalte befolkningsgruppe som danskere eller danske borgere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. okt. 2020 - 16:12   08. okt. 2020 - 16:32

Læserbrev

af Frederik Scheuer, Brønshøj
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).