12 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stop grotesk NATO-øvelse

Læserbrev

Stop grotesk NATO-øvelse

Er det ikke først og fremmest NATO, der er uansvarlig og tilsidesætter alle sundhedsmæssige hensyn i den her krise? spørger Frank Johannesen.

Forsvarskommandoens pressetjeneste meddelte 9. marts, at to af Forsvarets chefer, herunder hærchefen, generalmajor Michael Anker Lollesgaard, er sendt i hjemmekarantæne som følge af risikoen for covid-19.

Regeringen må også tage ansvar og omgående trække Danmark ud af denne groteske militærøvelse.

Det skyldes, at de 6. marts deltog i et NATO-møde i USA’s europæiske militærhovedkvarter i Wiesbaden i Tyskland sammen med hærchefer fra en lang række andre NATO-lande, blandt andre den italienske hærchef, der efterfølgende er testet positiv for covid-19.

Forsvarskommandoens meddelelse bringes via Ritzau i flere store danske medier, der holdt mødets indhold skjult for befolkningen. Men det rådede netavisen OLFI bod på den 10. marts

Der var nemlig tale om et planlægningsmøde i forbindelse med den storstilede NATO-militærøvelse Defender-Europe 20 med 37.000 soldater, heraf 20.000 fra USA og 230 fra Danmark og er den største NATO-øvelse i Europa i 25 år. Mens coronasmitten raser ned gennem Europa, sad hærcheferne og drøftede, hvordan man skulle forholde sig.

Militærøvelsen var planlagt til at finde sted fra februar til juli, blandt andet i Tyskland, Polen og de baltiske lande, provokerende tæt på Ruslands grænse. Øvelsen er som følge af coronakrisen blevet begrænset, men ikke aflyst.

For at bremse coronasmitten har regeringen indført en række indgribende foranstaltninger. Statsminister Mette Frederiksen betoner, at Europa nu er hårdt ramt, og alle må tage ansvar. Dronningen kalder det tankeløst og hensynsløst, at unge forsamles og holder fester. 

Men er det ikke først og fremmest NATO, der er uansvarlig og tilsidesætter alle sundhedsmæssige hensyn i den her krise?

Regeringen må også tage ansvar og omgående trække Danmark ud af denne groteske militærøvelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. mar. 2020 - 12:51   24. mar. 2020 - 13:12

Læserbrev

af Frank Johannesen, Valby
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).