Coronakrisen har betydet, at flere kvinder end normalt har kontaktet krisecentrene i Danmark. Der er jævnfør foreningen Lev Uden Vold sket en fordobling af antallet af henvendelser i kølvandet på coronakrisen.
Ingen kvinder skal udsættes for vold – hverken fysisk eller psykisk.
Krisecentrene landet over meddeler, at de er overfyldte, og har bedt myndighederne om at hjælpe, har Sine Gregersen, der er sekretariatschef hos Lev Uden Vold, udtalt.
I skrivende stund arbejder den danske regering på at finde en løsning, så man kan hjælpe de udsatte og voldsramte kvinder.
Vi er i Kurdisk Kvindeforening meget opmærksomme og bekymrede over denne stigning. Vi ser den øgede stigning som en alvorlig trussel mod de udsatte kvinder, som, på grund af myndighedernes anvisninger om at vi skal blive hjemme, har fået en ny hverdag.
Det er en ny og tvungen hverdag, hvor kvinderne måske har mistet deres frihed, idet deres mænd er tvunget til at være hjemme. Vi er også bekymrede for de børn, der er vidner til volden i hjemmet.
Vi bakker op om regeringens forsøg på at finde midler til at hjælpe landets krisecentre og dermed de udsatte kvinder og børn.
Volden mod kvinder er også steget i udlandet, hvor vi har set eksempler på de fatale konsekvenser, det kan have med den øgede vold mod kvinder.
Flere internationale kvindeorganisationer beretter om, at mange flere kvinder end normalt har mistet livet som følge af den øgede vold i hjemmene, som coronakrisen har medført.
Ingen kvinder skal udsættes for vold – hverken fysisk eller psykisk – og vi står på de voldsramte kvinders side og siger: Stop volden mod kvinder!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278