Først kunne jeg ikke lige se for mig, hvad træsko og EU eller for den sags skyld EU-modstand har til fælles.Til gengæld begyndte gamle billeder med træsko at dukke op på nethinden. Blå Kansas-arbejdsjakke, slidte cowboy-bukser, og skulderlangt næsten sort hår.

Og så selvfølgelig træskoene. Træsko med lyseblå malerklatter fra et fritidsjob i skoletiden. Og på arbejdsjakken et blåt badge med NEJ i rødt. Det var samme mundering, da jeg med kæreste og venner gik i Folkebevægelsens og Socialdemokrater mod EEC’s fakkeltog gennem København den 1. oktober 1972. Gik og gik … det er så meget sagt. Når mellem 80.000 og 100.000 mennesker skal bevæge sig fra Rådhuspladsen til Christiansborg, så betyder det mere stilstand end bevægelse. Det er den hidtil mest fantastiske demonstration i mit liv.

Måske bliver I ikke så glade for at høre det, men set fra mit udkigstårn i fagbevægelsen, så er der grund til at kigge lidt nuanceret på alt det, der knytter sig til fagbevægelsens arbejde i og med EU.

Til gengæld er der i mine øjne grund til bekymring over udviklingen i EU i de senere år. Det går nemlig den forkerte vej. Med konkurrence-pagten (finanspagten - red.) bevægede EU sig for alvor ind på den danske aftalemodels banehalvdel. Nu skal medlemsstaterne overvåge og reformere måden, vi aftaler løn og løn-udvikling på i overenskomsterne.

Der er langt fra LO’s og Dansk Arbejdsgiverforenings fælles annonce i 1972 om, at vi stadig selv knækker nødderne til konkurrencepagtens indblanding i danske overenskomstforhold. 

Og det er den forkerte vej, vi er gået. I mine øjne har der ellers tegnet sig konturerne af en anden vej, hvor nationalstaternes selvstændige arbejdsmarkedsmodeller kombineres med grundlæggende lønmodtagerbeskyttelse leveret af eller gennem EU-samarbejdet. 

Men vi skal også se i øjnene, at den danske aftalemodel ikke længere er et rent indenlandsk spørgsmål. Modellen er i virkelighedens verden en hybrid mellem overenskomstparternes kollektive aftaler, dansk lovgivning og EU-regulering tilsat internationale påvirkninger fra eksempelvis den internationale arbejdsorganisation (ILO) og Menneskerettighedsdomstolen.

Senest har finanspagten i EU rykket ved grænserne for den danske suverænitet. Det ligner den rene spare-vej ud af den europæiske økonomiske krise. En spare-vej, der betales af almindelige mennesker og ikke mindst offentligt ansatte i de europæiske lande.

Det er velfærden, der står for skud, når EU alene lægger op til at spare sig ud af krisen. Og velfærden står for skud – også i Danmark. I mine øjne er kernen i den danske velfærd, at vi spænder et fælles sikkerhedsnet ud under dem, der har størst behov for en hjælpende hånd.

Til slut en overvejelse, som jeg går rundt og tumler lidt med. Med udvidelserne af EU er presset fra arbejdskraftens frie bevægelighed øget voldsomt. Måske kan vi ikke magte det.

Fagbevægelsen har valgt at møde den østeuropæiske arbejdskraft med international solidaritet og krav om danske løn- og arbejdsvilkår. Det har jeg været helt enig i. Og jeg er fuld af respekt over den indsats, som de andre fagområder har ydet. Tag byggeriet, eller tag transportområdet. Det har været en knagende flot indsats.

Men problemerne vokser. Og jeg rammes stadig oftere af den tanke, om vi overhovedet kan vinde denne kamp, når EU til stadighed udvides med nye lande med arbejdsmarkeder, som er så langt bagefter, når det gælder løn- og arbejdsvilkår og sociale rettigheder.

Er det for kættersk at tænke, at vi skal sige nej til konkurrence på løn- og arbejdsvilkår og dermed kræve begrænsninger i det indre marked, når nye medlemslande kommer til?

Er det mangel på international solidaritet mellem lønmodtagere? Er det beskyttelse af egen velstand? Eller er det en nødvendig overvejelse, hvis fagbevægelsen ikke skal tromles ned af en udvikling, som ikke handler om at skabe større tryghed for europæiske lønmodtagere?

Jeg går og gumler på det. Nu kan jeg så gå og gumle på det - i træsko.

Tak for Træsko-prisen.

Uddrag af talen, som forbundsformand Dennis Kristensen fra FOA holdt på Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 28. oktober i forbindelse med modtagelsen af den danske træskopris