Jeg fik til opgave at motivere prisen til gruppen "Nej til 42 timers arbejdsuge", som kom til at spille en stor rolle i overenskomstforhandlingerne i 2018, og som allerede er i gang med at mobilisere op til OK20. Her er den tale jeg holdt.
I er en gave til dansk fagbevægelse. Lad os få nogle flere af jeres slags, så sker der ting og sager i Danmark
Der er mange Carl-digte der passer på den gruppe, som skal have en pris. Jeg har valgt dette:
"Det nye sker, når den, der altid er tiltænkt tilskuerens rolle, begynder at blande sig".
Det passer som hånd i arbejdshandske til gruppen "Nej til 42 timer".
Det passer ikke kun på deres stilling i samfundet – ganske almindelige håndens arbejdere, bygningsarbejdere. Magthaverne har ikke tiltænkt dem anden rolle i samfundet end at producere værdier som arbejdsgiverne tilegner sig. Derudover forventes det, at de holder deres kæft og gør, hvad der bliver sagt.
Desværre passer det også alt for godt på deres stilling i fagbevægelsen, som er blevet professionaliseret, fusioneret, centraliseret. Det var sikkert nødvendigt i kampen mod en stærk modstander, der har magt over midler og medier. Men måske var det en boomerang vi sendte af sted. I hvert fald rammer det os i nakken i dag, hvor størstedelen af medlemmerne netop ikke blander sig.
Lederne og medlemmerne
Det bliver en svag fagbevægelse. Lederne får ikke at vide, hvad der rører sig, og så går det galt.
Som det gjorde ved de private overenskomstforhandlinger i 2017, hvor næsten alle fagforeningsledere anbefalede at stemme ja, mens meget store dele af medlemmerne ville det anderledes.
Det skete ikke af sig selv. Det skete, fordi der var nogle der sagde: Vi gider ikke være tilskuere, det er jo vores show.
Med udspring i Stilladsarbejdernes Brancheklub samlede aktivisterne sig i gruppen "Nej til 42 timer". De mobiliserede for et nej til overenskomstafstemningen. De kunne ikke forstå, hvorfor overenskomstresultatet var så magert, når de kiggede på direktørernes og aktionærernes bankbøger.
De kunne ikke forstå, hvorfor arbejdsgiverne oven i købet skulle have lov til at diktere en arbejdsuge på op til 42 timer.
Og de var slet ikke enige med arbejdsgiverne og deres venner på Christiansborg, der mener, at vi alle sammen skal arbejde til vi falder døde om.
Nej til længere arbejdstid
Af alle disse grunde spredte Nej til 42 timers budskaber sig som en steppebrand ud over landet og i alle fag og brancher. Lavinen rullede, og der blev et klart nej fra medlemmerne til den nye overenskomst i en lang række forbund, men ikke nok til at forkaste mæglingsforslaget.
De faglige ledere var rystede.
De burde have været glade. Glade over, at medlemmerne ikke ønskede at være tilskuere.
Jeg håber, det vil sætte sig spor, ved overenskomstforhandlinger i 2020. Det var i hvert fald ikke sket, hvis Nej til 42 timer var forblevet tilskuere.
Da overenskomsten blev vedtaget, lovede de hinanden, at hvis arbejdsgiverne på en hvilken som helst virksomhed forsøgte at bruge den nye bestemmelse om tvungen arbejdsuge på 42 timer, så ville de nægte, og de ville stå last og brast.
Derfor skal I helt i Carls ånd have en af årets priser:
- Fordi I er tilskuerne, der begyndte at blande sig,
- fordi I kunne se ud over jeres egen næsetip,
- fordi I viste, at sammenhold på tværs af fag og brancher er vejen frem (spørg bare de offentligt ansatte om det)
- Fordi jeres kampagne er kreativ og humoristisk,
- fordi I har føling med, hvad der rører sig blandt almindelige arbejdsfolk, og I er fandens gode til at sætte ord på.
I er kort sagt en gave til dansk fagbevægelse. Lad os få nogle flere af jeres slags, så sker der ting og sager i fagbevægelsen. Og så sker der ting og sager i Danmark.
I har føling med, hvad der rører sig blandt almindelige arbejdsfolk, og I er fandens gode til at sætte ord på.
Danmark kan ikke regeres uden om fagbevægelsen. Det ved arbejdsgiverne og magtpartierne på Christiansborg alt om. Men det er desværre ikke gået op for fagbevægelsen.
Men den byld har I stukket hul på. Derfor skal I have al mulig støtte fra gamle Carl og os i fonden i form af en check på 10.000 kroner
I har allerede kvitteret på jeres facebook, blandt andet ved at lægge en masse af Carls tekster op, så I får lige en af dem retur: "Den forandrende kraft, folkelig magt og vælde trives bedst blandt uofficielle".
Forkortet af redaktionen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278