Den 29. maj blev Dansk Jernbaneforbund og DSB efter langvarige forhandlinger enige om indholdet af en række lokalaftaler, der skal supplere Jernbaneoverenskomsten.
Jeg skal være den første til at beklage, at der har været udfordringer med at få beregnet for eksempel de variable tillæg i forbindelse med den ordinære lønudbetaling efter overgangen til de nye lokalaftaler.
Dermed blev der sat punktum for mere end et års uenighed på det punkt. En uenighed, der undervejs har udmøntet sig i knubbede ord, overenskomststridige arbejdsnedlæggelser og benhårde forhandlinger.
Men det lykkedes at nå til enighed og sikre gode aftaler for DSB og for det kørende personale. Fair forhold, som begge parter kunne skrive under på.
Jeg har derfor med interesse læst læserbrevet i Arbejderen om at være ansat i DSB i dag. Det er skrevet af anonyme medarbejdere under pseudonymerne “Harry og Bahnsen”. Jeg betvivler ikke de anonyme skribenters følelser eller holdninger efter en lang konflikt, men de gengiver desværre en række faktuelle fejl og forkerte antagelser i deres læserbrev. Jeg vil derfor kort gennemgå de væsentligste pointer.
Relativ lav personaleomsætning
“Harry og Bahnsen” skriver, at DSB er en arbejdsplads, der oplever en masseflugt, og at mere end 50 lokomotivførere har forladt S-tog alene i år. Antallet er forkert. I løbet af i år vil 35 S-togs-lokomotivførere forlade deres stillinger med den viden, vi har i dag. Heraf er de 10 afskediget, og en enkelt skal pensioneres. Med andre ord er der tale om en relativt lav personaleomsætning på 5-6 procent i forhold til sammenlignelige virksomheder og på ingen måde noget, man kan kalde en masseflugt.
“Harry og Bahnsen” mener, at medarbejderne sættes under pres, fordi man indkaldes til sygesamtale efter syv sygedage eller to sygdomsperioder på et halvt år. DSB har stor fokus på en åben dialog om, hvor vi sammen kan minimere sygefravær til gavn for både medarbejderen og virksomheden. Ved sygdomsperioder over syv dage er der løbende opfølgning fra nærmeste leder, ikke som en kontrol af, hvor syg medarbejderen er. Fokus er at hjælpe den sygdomsramte tilbage på arbejde eller at undersøge andre mulige løsninger. Samtaler om sygefravær er ikke noget, DSB gennemfører for at presse medarbejdere, det er et ansvar, DSB påtager sig, fordi vi tager medarbejdernes velbefindende alvorligt.
Ingen særlige ansatte til at overvåge
“Harry og Bahnsen” hævder også, at DSB forfølger folk, der udtaler sig [kritisk], og at DSB har 28 ansatte til at overvåge, hvad der bliver delt og skrevet om DSB. Jeg undrer mig over, hvor tallet 28 kommer fra.
DSB abonnerer på medieklip fra traditionelle medier og åbne opslag fra sociale medier, hvor DSB omtales. Det er et led i helt normalt presse- og omdømmearbejde. Ligesom andre virksomheder og organisationer interesserer vi os for, hvad der bliver skrevet om os. Men vi har ingen særligt ansatte til at overvåge hverken medier eller medarbejdere ud over det beskrevne.
Der er højt til loftet i DSB. Det synes jeg i øvrigt debatten i løbet af den lange konfliktperiode bevidner. Og jeg vil gerne slå fast en gang for alle: Der er ingen medarbejdere, der er blevet afskediget, eller som har modtaget tjenstlige advarsler alene på grund af deres udtalelser i medierne eller på sociale medier.
IT-konsulenter
“Harry og Bahnsen” problematiserer også, at DSB i de senere år har brugt flere IT-konsulenter. Men der er en god grund til, at vi bruger penge på IT-udvikling. Der er blandt andet brugt kræfter på at udvikle værktøjet “Bill”, så en række af det kørende personales håndterminaler kan erstattes af en smartphone. Systemet er hurtigere, og den enkelte medarbejder har mindre at bære på. IT-konsulenterne arbejder også med andre udviklingsprojekter, for eksempel den digitale håndværker, der skal samle al nødvendig viden på værkstederne på samme måde som det kørende personales digitale rygsæk.
Jeg skal være den første til at beklage, at der har været udfordringer med at få beregnet for eksempel de variable tillæg i forbindelse med den ordinære lønudbetaling efter overgangen til de nye lokalaftaler. Det er ikke usædvanligt, at der er nogen implementeringstid for at få den underliggende IT til at virke 100 procent i sådanne situationer. Det burde vi fra DSB’s side have kommunikeret tydeligere fra starten. På samme måde burde vi også have kommunikeret hurtigere, at de berørte medarbejderne ville få udbetalt a conto “straksudbetalinger”, så de ikke behøvede at frygte at mangle dele af deres løn i en periode efter lønningsdagen.
Aldrende togflåde
Det er rigtigt, at der fra ledelsens side er stort fokus på punktligheden. Det er der, fordi vi ved, at den er vigtig for vores kunder. Vi ved også, at komfort og kvalitet er vigtig. Derfor godkendte DSB’s bestyrelse sidste år, at der kan investeres en kvart milliard kroner i opgraderinger af de eksisterende togsæt. Det betyder for eksempel, at IC3-, IR4-togsættene og dobbeltdækkervognene får en indvendig overhaling med blandt andet nyt sædebetræk og nye gulvtæpper og for IR4’s vedkommende også nye toiletter.
Det er ingen hemmelighed, at DSB’s togflåde i dag er aldrende og på grund af deres alder får mange fejl, der skal rettes. Det er en stor udfordring. Kollegerne i DSB Vedligehold og i Klargøring leverer hver dag en stor indsats for at sikre driften og kvaliteten af DSB’s tog – og vi har stor fokus på især toiletter. Det sker desværre, at vi ikke kan leve op til den kvalitet og standard, kunderne med rette kan forvente. Men der arbejdes benhårdt for sagen.
Opgaven er klar: Togene skal holdes kørende, indtil Banedanmark har fået opgraderet skinner og signaler og lagt strøm over sporene. Der er ved at blive indkøbt nye elektriske lokomotiver, nye vogne og nye elektriske togsæt. De første lokomotiver rammer de danske skinner om halvandet år. Og i takt med, at elektrificeringen bliver færdiggjort, vil de gamle tog blive udfaset, og nye mere pålidelige og klimavenlige elektriske tog vil blive sat i drift.
DSB står foran et par hårde år, fordi jernbanen er en byggeplads, og konkurrencen er hård. Men vi har et godt grundlag, for at virksomheden kan komme godt igennem den periode og en historisk chance for at give vores bidrag gennem en effektiv, bæredygtig kollektiv trafik til et grønnere Danmark, der er fri for trængsel. Det er en opgave, vi kun kan løse, hvis vi står sammen og fokuserer på det, vi i fællesskab kan opnå. Det ved jeg, at rigtig mange medarbejdere ønsker, og jeg håber, “Harry og Bahnsen” vil være med til at se fremad, nu aftalerne er på plads.
Mellemrubrikker og fremhævet citat er indsat af redaktionen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278